Løkkes foto-album
Say cheeeese!


Man må give Lars Løkke, at han slår Fogh når det kommer til at se bøvet ud på billeder. Det gør han altså godt. Fra billeder med Taleban over Sidney Lee til Barack Obama - man må sige at han når hele spektret rundt - lykkes det ham at gøre en utrolig uimponerende figur.
Man kan sige at politik jo ikke handler om udseende, men hvis man kan se bøvet ud ved siden af Sidney Lee, så mener jeg vi nærmer os et demokra-
tisk problem. Nogle ville mene at Løkkes billede med Taleban er et større problem end Sidney Lee, men der er Statsministeren åbenbart enig med mig, for det er Sidney Lee-billedet hans pressefolk har prøvet at få fjernet - ikke det poserende gruppebillede med Taleban med en kalashnikov i hånden. Jeg ved ikke hvem det siger mest om, Taleban eller Hr. Lee.
Men billedet med Obama og Løkke ved OL-halløjet fornyeligt er alligevel det mest deprimerende. Hold kæft hvor bliver forskellen bare udstillet.
Den høje, noble, rolige, flotte amerikanske præsident ved siden at vores egen lille tykke svedende Gollum-agtigt minister. Obama er noget så cool, som en basketspillende statsleder. En præsident der kan dunke. Lars Løkke har en kæmpe dunk - og ja - kan se bøvet ud ved siden af Sidney Lee. Obama er bare den første sorte mand der bliver valgt til præsident i USA, Lars Løkke er ikke engang valgt. Sammeligningen er jo bare deprimerende uretfærdig.
Kommentarer (25)Skriv ny kommentar
Det begynder at ligne lidt
Jeg har været på Den Løse Kanon på P3 i over en måned nu.


Jeg laver en række selvstændige indslag til programmet Den Løse Kanon, der sendes hver dag kl 14 - 16 på P3. Huxi Bach og Karen Thisted fortæller lidt og skændes lidt om aktuelle emner og programmet er langsomt ved at få sin helt egen lyd. Og jeg er efterhånden ved at finde
lidt fodfæste med de indslag jeg laver til fredagsprogrammerne. Man kan høre alle mine indslag her. Der har også været kamera med på et par stykker, så der ligger også to videoer.
Det er planen at vi kører video på alle indslagene, når vi lige har fundet en form der fungerer, men jeg synes at jeg er ved at have tonen fast til radio-indslagene. Men vær lige nænsomme når i bedømmer, jeg skal lige i omdrejninger : )
Kommentarer (10)Skriv ny kommentar
Jæger - i krig med kæmpe spader
Nå for helvede. Så røg det først hoved i Jæger-bog-gate.


Forsvarschefen er gået af og det er i virkeligheden et alt for fredeligt udtryk for nogen der har nosset så hæftigt i det. "Forsvarschef krøbet væk i skam" burde det hedde.
Hele sagen er jo så top fjollet, at man får indtryk af at det er hjemmeværnet der styrer hele forsvaret. Først prøver forsvaret at stoppe udgivelse/omtale af en bog der allerede er lagt delvis på internettet ved at sende en ordonans ud med et brev til avisredaktørene. Allerede der er det jo helt galt. En ordonans med et brev!?! Hvad er det 1889 det her?
Han har saten'me bare ikke at have været til hest!
Så sker der da hverken værre eller bedre end at Jæger-bogen bliver oversat til arabisk. Af forsvaret selv! Sikkert af nogle af deres hær af arabisktalende sprogofficerer tænker man, men nej - google translate. Ren volapyk selvfølgelig. Det er så smukt. Selv det de gør forkert kan de ikke engang gøre ordentligt.
Hvordan bliver dette mesterlige svindelnummer opdaget? Ved at det word-dokument der er lækket til pressen indeholder helt almindelig info om hvem der har oprettet dokumentet. Navn, hvilken computer og hvornår. Info man helt simpelt kan fjerne ved at højreklikke på doku-
mentet.... Ja, den skal lige synke ind. Vores lands stolte forsvar kan ikke en gang finde ud af at højreklikke om så det galt deres karriere!
Det er dem der skal beskytte os, der bare sidder og kigger på en mus og tænker "gad vide hvad den anden knap der er til?". Hele deres IT-sikkerhed er formentlig bygget op over det geniale system med at kalde mapperne med hemmelige dokumenter noget vildledende, som "økonomi" eller "porno".
Jeg håber godt nok ikke at vi bliver angrebet af nogle cyber-terrorister, for så er vi jo færdige i helt særlig grad. Giv Matthew Broderick ti minutter i en telefonboks...
Kommentarer (6)Skriv ny kommentar
Den 5. statsmagt bider hårdere end du tror!
Av av av, siger man når man bliver bidt. Av!


Der var engang en afhandling der kom frem til at stand-up komikere var den 5. statsmagt fordi de havde overtaget journalisternes kritiske rolle. Det er måske lige at stramme den, men på daglig basis bliver jeg mindet om hvor dårlig journalistik oftere og oftere er.
Check den her artikel jeg surfede over på Politiken.dk, der har over-
skriften "Børn bider hårdere end du tror". Det er jo det dummeste jeg nogensinde har læst. Og jeg har altså læst noget stupid shit. Da Vinci Mysteriet, Tidsskriftet Sappho og S og SFs finanslovsforslag, bare for at nævne noget af det jeg har spildt min tid på.
Men det her stikker det altså. Børn bider hårdere end jeg tror? Hvor hårdt tror jeg da helt præcist at børn de bider? Har de undersøgt det? Og det blivere bedre. Forskere i England har nemlig fundet ud af at børn bider som
en gennemsnitlig hund. Hvor hårdt er det? Har de også checket alle hunde nu! De har travlt de forskere, travlt med at lave ting der ikke giver nogen mening overhovedet.
Dermed må den 5. statsmagt konkluderer at den kun kan give repræsentant for den 4. statsmagt, journalist Kaare Skovmand fra Politiken, 1 ud af 5 stjerner for den præstation. Det er simpelthen for ringe bare at kopierer den slags nonsens fra Reuters eller hvor den er copy/pastet fra.
Kommentarer (7)Skriv ny kommentar
La-la-la-ladies and gentlemen
Så er det nu for pokker!


På mandag den 31. august udkommer DE UDVALGTE på dvd og iTunes. Weeeee! Vi er blevet rigtig glade for det endelige produkt, så vi håber jer der køber det også får den oplevelse. Dvd'en indeholder, udover showet i Stærekassen, også en MP3-disc med et show fra Skråen i Aalborg, så man kan ligge det over på sin iPod. Skråen-showet kan også købes for sig selv på iTunes.
Nu jeg alligevel er i gang med reklamen, så vil jeg også gerne slå på tromme for klubturen i november, hvor Eskelund, Fuhlendorff og jeg selv tager landet rundt. Man kan se
datoerne nede i kalenderen her på siden. Det er som sædvanelig lykkedes at komme af sted med komikere der er så gode, at jeg skal tage mig seriøst sammen for ikke at ligne en komplet tosse hver aften, så den udfordring glæder jeg mig rigtig meget til.
Og sidder du til dagligt et sted hvor du hører radio kl 14 - 16, så skal skrue over på P3, for fra på mandag starter det daglige aktualitetsprogram Den Løse Kanon, hvor jeg producerer en række indslag til hver fredag. flabet-hed coming up!
Jeg håber vi støder på hinanden derude et sted i æteren, dvd-afspilleren eller virkeligheden.


Kommentarer (28)Skriv ny kommentar
Ich bin ein fyr fra Frederiksborg
Hvorfor producerer vi aldrig nogle fede ledere i Danmark?


I USA kan de sagtens. På trods af at landet er fucked up på ret mange måder. De har store kriminalitets-problemer, fattigdoms-problemer og race-problemer. De skyder hinanden for et godt ord, de er tykke og usunde, de har stort set ikke noget socialt sikkerhedsnet og der er ikke lige adgang til skoler og hospitaler - og alligevel! Roosevelt, Kennedy, Reagan, Clinton, Obama!
Herhjemme fungerer stort set alt i sammenligning med USA. Vi har fri adgang til skoler, hospitaler og offentlig transport, vi har efterløn, vi er flere gange kåret til de lykkeligste
mennesker i verden, vi er nogle af de rigeste, nogle af de mest veluddannede - og hvad kan vi komme op med? Nyrup? Fogh! De mest dødssyge mennesker i hele verden!
Reagan sluttede den kolde krig, Clinton skabte den største vækst i amerikansk økonomi nogensinde, samtidig med at han fik et blowjob og spillede jazz og Obama er neger! Der er altså noget at skrive ind i biografierne. Nyrup kørte med cykelhjelm og Foghs største bidrag til dansk politik var at han ikke blinkede så meget!
Man skulle tro, at her hvor vi har det godt og der er fremragende udfoldelsesmuligheder, der ville der også opstå store tanker, men nej, der
skal åbenbart noget ku klux klan og nogle tornadoer til før folk får store visioner.
Når Lars Løkke, Pia, Lene E, Helle T og Villy sidder der hjemme i ly af regnvejret, kommer de så virkelig ikke op med mere end "Lad os please boligejerne!" og "Ud med indvandrene!"?
I USA er niveauet bare Roosevelts "Four Freedoms", Kennedys "Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country" og Obamas "Red states / blue states". I Danmark er det Villys "Hitz but tahrir er de lige dumme eller hvad?" og Pias "Hey jeg synes faktisk ikke lige at lort på glas er kunst". Nej, men man bliver så stolt over niveauet.
Kommentarer (28)Skriv ny kommentar
Service?
Det er alligevel ret fint at det hedder udlændingeservice.


Nej, men det kan jeg da godt se, det er da virkelig en fin, fin service de har gang i der. "Velkommen til, mit navn er Thomas, og det er mig der skal bruge 18 måneder på at behandle deres asylsag og sende dem tilbage til en borgerkrig bagefter. ønsker de noget at drikke til?". Hvis det hører til
under service-begrebet i Danmark, så kan jeg da godt se at servicen på Cafe Sommersko ikke er helt så dårlig, som jeg beskylder dem for. Jeg får trods alt lov at blive i landet, mens maden bliver tvunget ombord på et fly af politiet.
Men det er jo en helt fantastisk leg med ordene. Udlændingeservice. For det er vel teknisk set Dansk Folkeparti de servicerer og ikke udlændingene? Det burde hedde DF-service. Eller
som hyldest til Pia: Hjemmeservice. Eller Udlændinge-hindringsstyrelsen. Ligesom at det virker som om intregrationsministerens primære funktion er at få mennesker ud af landet eller spærre dem inde i lejrer. Det er altså pæææææænt dårlig integration. Hun er jo i virkeligheden segregationsminister.
Gad vide om de egentlig havde en jøde-service i Tyskland i 30'erne?
Kommentarer (10)Skriv ny kommentar
Kan din sky?
Seriøst, kan den eller kan den ikke?


Okay, nu så jeg lige en udstilling af Kandinsky, hvor de udover at have udstillet hans malerier også havde udstillet malerier han ikke havde offentliggjort, tegninger, skitser, billeder af hans hjem, blyantssnulder, æbleskrog og den tandtråd han havde brugt mens han malede malerierne (og så kan man jo prøve at gætte på hvornår virkeligheden stopper og min overdrivelse tager over, i opremsningen).
Det er totalt tarveligt af hans familie bare at sælge hele hans privat liv til et museum efter hans død. Det er da ikke sikkert at han synes at det er det
fedeste at der hver dag går 10.000 artzy-fartzy voyers rundt i Pompidou-centeret og snager i hans ting. Det er jo bare højpandet reality, "se her sad han og sked lige inden han malede Composition VII..."
Og så synes jeg at der er noget virkelig fejt i at udstille alle hans tegninger og skitser til malerierne. De er jo crap i forhold til malerierne, fordi det jo netop ikke er det færdige produkt. Det er øvelser. Ligesom hvis nogen optog alle mine open mikes og så når jeg døde udgave dem på dvd, så folk lige kunne se hvor piv ringe jeg var. Bare for lige at smadre eftermælet. (fik jeg lige sammenlignet mig selv med grundlæggeren af abstrakt kunst? Det tror jeg nok!)
Pointen er, at der var otte fede ting


ud af 9000 Kandinsky-ting på den udstilling, hvorfor ikke bare udstille dem?
Kommentarer (11)Skriv ny kommentar
"Jeg tror ikke på forskning"
Top 1 dumme udtalelser i 2009.


Jeg kan stadig blive overrasket over at jeg kan blive overrasket og hvor grotesk vilde ting der kommer ud af munden på vores folkevalgte politkere fra tid til anden.
Det er jo virkelig sindssygt til tider. Da jeg læste den her artikel, hvor Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti forklarer at han ikke tror på forskning (på det strafferetslige område), må jeg sgu
indrømme at jeg ikke fik læst mere avis den dag. Det er jo absurd sagt. Min hjerne begyndte først at virke rigtigt igen omme ved tv-programmet.
Man kan jo ikke "ikke tro" på forskning! Det er jo ikke Lockness eller det nye testamente, det er forskning! Den eneste måde at modsige det på er jo at lave sin egen undersøgelse der kommer frem til noget andet. Man kan jo ikke besvare omfattende akademisk arbejde med et "det tror jeg ikke på!". Det er jo
bare psykopat barnligt. Så kan man jo lige så godt sige at man ikke tror på at forskere findes. For seriøst, er der nogensinde nogen der har set en forsker i virkeligheden? Nej vel? Jeg har været ved mange regnbue-ender og der er hverken forskere eller krukker med empiriske beviser.
Det er enten det eller gå dirkete til at lave en pressekonference, hvor man peger på forskeren og råber: "HEKS!"
Kommentarer (16)Skriv ny kommentar
You work for Fat Sam?
De unge mennesker der, skal de have lov at stemme eller skal de i spjældet?


Sat lidt på spidsen jovel, men det er jo det der er i spil, når venstrefløjen med SF i spidsen forslår at sætte valgretsalderen ned til 16 år og højrefløjen med Dansk Folkeparti som stærkeste fortaler vil sætte den kriminelle lavalder ned til 12 år.
Den oplagte tanke er selvfølgelig at venstrefløjen har luret at unge generelt er venstreorienterede og derfor vil give dem stemmeret. Og så har højrefløjen tænkt: "Så smider vi
dem i spjældet!". Det kunne være spændende at bytte rundt på de to aldre, så valgretsalderen røg ned på 12 år. Det ville ændre dynamikken i dansk politik lidt, når politikerne var nødt til fokusere på emner som ost i madpakken og sengetider. Og mange af vælgerne i øvrigt ikke måtte være længe nok op på valgnatten til at se Asien Sensation blive valgt ind i den lovgivende forsamling. Og være vildt glade for det i øvrigt.
Jeg læste en undersøgelse, (eller jeg læste en artikel om en undersøgelse. Hvem læser rent faktisk nogensinde undersøgelser? Ingen!), der sagde at i et test-valg i 2.
klasse fik DF en tredjedel af stemmerne. Jo ældre børnene i testen så bliver, jo mere falder tilslutning til DF i takt med deres højere og højere forståelsesniveau. Ha! Det er fandme da sjovt!
Og rigtig dumt at DF ikke vil sænke valgretsalderen. De skal jo bare sænke den nok, så kører det for dem. Hvis man måtte stemme fra man var otte år, så vil de da sidde på det hele. Så kunne de snildt sænke den kriminelle lavalder også. Og så ansætte politibetjente på 11 - 12 år, med Tommy-guns der skyder med flødeboller, til at fange de kriminelle børn. Det kan ikke gå galt.
Kommentarer (8)Skriv ny kommentar
DE UDVALGTE DVD Release
Vi har klippet DE UDVALGTE-showet færdig til dvd'en, der udkommer 31. august.


Og så tænkte jeg lige at jeg ville tyv-stjæle et lille klip fra vores klippe-dvd (læs: råmaterialet) og smide ud her. Juhu renegade!
Det er faktisk et af de shows jeg har fået optaget som jeg er gladest for.
Det er sjældent jeg er særlig glad for optagelser af mine egne stand-up shows, fordi det ofte ikke er optimale betingelser at optræde under og så sammeligner man det med hvad det kunne have været. Men både på uPolitisk Korrekt og så DE UDVALGTE-optagelsen her kan jeg bare se at jeg hygger mig. Det er altafgørende. Der er lidt fuck ups og nogle talefejl og jeg glemmer en joke, men til gengæld finder jeg på to nye og en ny indgang til en anden joke og så er det lige meget.
Jeg har opdaget, at jo mere hygger jeg mig, jo mere står jeg stille på scenen. Her står jeg bom-stille! Det er som om jeg glemmer at optræde, men bare står og fortæller jokes. Det er niveauet lige før jeg bare har printet jokes'ne ud og går rundt i salen og viser dem: "Læs lige det her!".
Kommentarer (5)Skriv ny kommentar
Arla Akbar!
Jeg har læst mig til flere steder efterhånden, at folk bliver mere og mere religiøse.


Det fatter jeg simpelthen ikke. Man skulle da tro at udviklingen gik i den modsatte retning. Men nej, folk sidder bare og kigger på selvmordangreb i Mellemøsten og pædofile præster og tænker "Det skal jeg da også prøve det der! Stik mig et turpas!"
Jeg siger ikke at alle religiøse mennesker er pædofile eller morderiske fanatikere, jeg siger bare
at det er pænt dårlig pr. Og det er da ufatteligt hvor meget dårlig pr religion har overlevet. Hvis det var en Arla-medarbejder der havde pillet ved en mælkepige eller bombet et eller andet i Arlas navn, så kunne køerne da godt begynde at putte propper i yveret, for så tror jeg at den gennemsnitlige dansker ville drikker noget mere juice.
Og hvordan i al verden overlevede religion nogensinde det med at vi begyndte at flyve og kom ud i rummet og opdagede at "himlen" ikke var der? Som de havde sagt i så mange
tusinde år? Det var da et historisk spin-mirakel, for holy moly de prædikende mennesker blev busted for hårdt der. Der har været gang i den helt store "der er ikke noget at komme efter"-omgang.
Selv er jeg så ateistisk, at hvis det skulle vise sig at himlen rent faktisk findes, når jeg dør, så tror jeg at jeg i ren trods ville nægte at gå ind. Så ville jeg hellere være udenfor og surmule. Lige få en stol ud måske, så man kan sidde ned og en enkelt vindrue, men så heller ikke mere.
Kommentarer (33)Skriv ny kommentar
Så bøvet kan det gøres
Jeg så fem unge mennesker fra De Konservative komme gående ned af gaden i løbet af ugen. Grunden til at jeg med sikkerhed kan sige de var fra De Konservative var at de havde grønne vindjakker på med De Konservatives C-logo på. På tre af jakkerne var der så også skrevet "supporter". Konservativ-supporter? "Lå lålålå lå vi vil ha fjernet topskatten lå lålålå lå" eller hvad? Det er jo bare så kæmpe ærgerligt at reducere politik og stillingtagen i et demokrati til fodboldfan-kultur. Men man gad da godt se hvad der skete hvis en gruppe South Side United-folk fik øje på en gruppe Liste C-supportere i nærheden af en fodboldkamp.
På de to sidste af de fem jakker var det gået helt galt. Der var der trykt et slogan, der stille og roligt er det mest deprimerende jeg længe har set, hvor der stod: "Vi kører de røde af sporet". Det synes jeg er et vildt slogan for et ellers seriøst politisk parti. De har altså valgt at købe jakker og trykke slogans på dem, som ikke fortæller noget om deres egen vision eller
deres egen politik - eller bare noget generelt positivt om dem selv. De har ikke engang valgt at skrive noget dårligt om deres modstandere eller hvad de eventuelt synes de gør forkert. De har valgt at trykke, at ligemeget hvad "de røde" har gang i, så vil de ødelægge det. De skal bare af sporet. Det er jo så super destruktiv en tankegang - og så gik de lige fra at være supportere til at være hooligans. Det er det De Konservative kan mønstre her i 2009, politiske hooligans. Smukt.
Kommentarer (4)Skriv ny kommentar
Prinsesse-loven (tidl. Grundloven)
Det er de jo nødt til at ændre dens navn til nu.


Det er jo simpelthen så håbløst det projekt der. Vi har en grundlov der er skrevet i 1849, hvor det meste er sludder set med nutidens øjne og som ikke har nogle af de helt basale værdier i vores samfund i dag indkorporeret. Og hvad vælger man at lave folkeafstemning om? At prinsesser skal kunne blive dronninger. Helt ærligt, det er jo fucking ligegyldigt. Det gør jo ingen forskel om nogen er dronning eller prinsesse i dag. De har jo ingen magt på nogen måde. Det er kransekagefigurer. Det vi reelt skal
stemme om, er hvilken rækkefølge de skal stå i, når de giver hånd til folk der ankommer til taffel.
Og da de kun er til pynt, så synes jeg ikke at det burde have noget med hverken køn eller førstefødt at gøre. Man skal da klart stille den lækreste forrest. Så folk får et godt indtryk når de kommer og så som de kommer ned gennem rækken bliver de bare klammere og klammere og ender hos Grev Ingolf (er han egentlig død? Og ville det gøre en forskel?).
Jeg læst lige at Pia Kjærsgaard kritiserede Marianne Jelved for at overveje at stemme blank til tronfølgeloven fordi hun mener at det viser en manglende respekt for kongehuset. Så hvis man ikke har

respekt for kongehuset skal man altså stemme blankt? Tak Pia, for lige at hjælpe mig med at tage mit valg!
Kommentarer (7)Skriv ny kommentar
Og så er vi i gang igen...
Ja bloggen her har ligget brak et stykke tid pga noget EU-direktiv-noget, hvor jeg har fået penge for ikke at skrive blog-indlæg, så nogle andre bloggere rundt i Europa også fik nogle hits på deres sider. Næ vent. Det er fordi jeg har været doven mens vi har kørt DE UDVALGTE-tourne jo - iiihhh jeg bytter altid om på EU-direktiver og dovenskab.
Anywho, så er jeg i gang igen! With a vengeance! Eller det ved jeg ikke, det lyder bare fedt. Super. Jeg skal lige i gang igen, kan man mærke det?
Vi starter med lidt reklame. Det er nemlig sommer og det betyder at den normale travlhed for sådan en som mig ligger sig lidt, og det giver tid til at lave lidt sjove småting rundt omkring. Jeg har f.eks. sagt ja til at lave en lille bitte programserie til DRs Pirat-tv, der hedder Dødssyge Jokes. Det går i alt sin enkelthed ud på at prøve at bryde
tabu, når tre dødssyge mennesker (en med aids, en med muskelsvind og en med leukæmi) skal battle om hvilken sygdom der er sjovest. Det kan kun blive en oplevelse.
I forbindelse med Europa Parlamentsvalget skal jeg sammen med Politiken interviewe de danske parlaments-kandidater til deres politiken.tv-side og har fået lovning på, at hvis jeg bare starter straight, så må jeg gå så meget amok som jeg har lyst til efter to spørgsmål. Det ser jeg frem til som en pyroman med en flammekaster i et hus fyldt med noget der brænder nemt og vildt meget.
Et andet lille projekt, som faktisk allerede er færdigt er mini-mini-serien om Silat-krigeren Emil, der prøver at leve et liv som ninja i Danmark anno 2009. Det ligger her på zulu.dk. Det er virkelig dumt. Så dumt at jeg ikke kan lade være med at grine hver
gang jeg ser Magnus' dumme fjæs og høre den dumme slag-lyd. Man kan godt se midlerne til at producere for har været ikke-eksisterende og at tiden (læs: pengene) til at lave det i har været begrænset. Men på trods af turbo venstrehåndsarbejde, så er det faktisk noget jeg har lyst til at linke til.
Og så slutter vi med to vilde løfter (uha nu dummer jeg mig helt sikkert), men fra nu af (nej jeg skal bare tie stille) kommer der et blog-indlæg hver (hvorfor holder jeg ikke bare min kæft?) uge! (kæmpe hat, det kan du jo aldrig overholde) Og inden for lige om snart kommer der også (og jeg bliver ved mand, jesus, lærer jeg det aldrig?) en video-side her, så alle de klip der ligger rundt omkring i cyberspace bliver samlet her (åbenbart ikke). Vi ses (som om).
Kommentarer (5)Skriv ny kommentar
Så er alt jo en undersøgelse!
Kulturjournalistikken rammer den absolutte bund.


Berlingske har "historien" om en ny undersøgelse der viser at næsten hver tredje James Bond-babe bliver slået ihjel. Det er jo ikke en undersøgelse! Det er jo bare en dude der sidder og ser Jems Bond-film i
weekenden med en blok og en kuglepen - og om mandagen på redaktionsmødet, vupti så har vi en artikel.
Hvis kriterierne er så lave, for hvad der bliver accepteret som en undersøgelse, så er der da lige i dette øjeblik lavet en undersøgelse der viser at flere og flere journalister bliver ringere og ringere.
Og NY undersøgelse? Hvad kom den gamle frem til? Eller de? For der er måske flere undersøgelser inden for det gigantisk akademiske felt "Fiktive figureres damebekendskaber". Lad mig da straks tilslutte mig forsker-gruppen, så jeg kan få min Ph D i totalt ligegyldighed.

Jesus mand.
Kommentarer (10)Skriv ny kommentar
"Jelved Akbar!"
Der er en ting jeg aldrig helt har forstået.


I forbindelse med terror og islamister og alt det der halløj, der bruger man ofte betegnelsen radikale muslimske grupper om grupper der støtter eller opfordrer til terror. Men altså, de virker ærlig talt ikke specielt radikale på mig. De ved da udemærket hvad de vil.
Modsat Det Radikale Venstre har de
radikale muslimske grupper da netop valgt en slagkraftig strategi og er villig til at følge den til den bitre ende. Der er ikke noget vægelsind med "uh måske vi skulle støtte demokratiet? Nej hvad med at springe det i luften? Eller måske? Nej vent."
Der er klar tale. "Allah er stor!" og så derud af. Det kan alle forstå. Så kan man være enig eller uenig, men alle er med på hvad der forgår. Det kunne Det Radikale Venstre lære noget af.
Det var det se skulle have gjort med Marianne Jelved. "Jelved er stor!" og så derud af. Hun prøvede jo lidt selv med de upopulære ultimative krav (som underligt nok ikke er så upopulære når det er regeringen der fyrer dem af op til finanslovsforhandlingerne) og statsministerdrømmene - men så trådte den radikale usikkerhed ind og hun måtte i stedet lide martyr-døden. Det var nu egentlig en skam.
Kommentarer (2)Skriv ny kommentar
Skal vi have rigtige moskeer i Danmark?
Selvfølgelig skal vi det.


Skal de have minarer der larmer udover hele byen? Selvfølgelig skal de ikke det. Skal vi have kirker i Danmark? Selvfølgelig skal vi det. Skal de have lov til at bimle med klokker for fuld smadder? Selvfølglig skal de ikke det!
Nøj jeg er træt af kirkeklokker. Jeg bor lige mellem tre kirker, der hver søndag går amok i en bermuda-trekant af bing-bong. Lige når den ene er færdig tager den næste over og sådan bliver de ved i hvad der føles som en uendelighed.
Man kan næsten høre på den hule lyd de laver, hvor tom kirken er. Som de sidste SOS-kald fra kristendommens tomme kirker, kalder
de melankolsk ud i en virkelighed der forlængst har overhalet dem. Og forstyrrer mig! Jeg er ikke kristen, hvor skal jeg høre på deres dødsrallen? Send det dog på mail til dem der er interesseret.
Eller spil noget ordentligt musik. Det er ligesom en tøjbutik der spiller alt for højt rave-musik, man går ikke derind. Det er ligemeget om det er bryllup eller begravelse, det er de samme deprimerende "bong... bong... bong" de kører med. lighten up mand! Spil noget George Michael eller Scissor Sisters.
Det er sigende at de tre kirker her hvor jeg bor meget ofte er tomme til almindelig gudstjenester (og jo, jeg har stukket hovedet ind et par gange), men synagoen, der også ligger her - og som ikke siger en lyd -
har kø ude foran når de holder hvad det end er de holder.
Der er bare noget ironisk over at selv de mest belastende, larmende naboer, der holder fest til langt ud på natten på en tirsdag og synger fodboldsange, uden at hænge sedler op til at advare, aldrig kunne finde på at larme søndag formiddag. For det er alle mennesker enige om er afslapningsdag, det er en hellig dag, roens dag, dagen til eftertanke - fuldstændig som vi gennem vores opvækst i et samfund bygget på den evangelisk-lutherske kristendom er opdraget til. De ENESTE der ikke har fattet det er kirkerne, der søndag formiddag, fuldstændig uden situationsfornemmelse, bryder freden med deres evindelige BING-BONG-DING-DONG!
Kommentarer (11)Skriv ny kommentar
Så er vi i gang!
De Udvalgte havde premiere i torsdags.


Torsdag i Trommen havde vi premiere foran et fantastisk publikum og Ekstra Bladets anmelder, der valgte at give os fem stjener ud af seks. Det var en rar start og jeg glæder mig voldsomt til at komme landet rundt med showet.
Optil premieren havde vi en del stress over scenografien, fordi den indeholder en række skærme med videoklips på, som er optaget hver for sig, men skal passe sammen for at give mening. Vi havde ikke haft mulighed for at teste det, men
heldigvis virkede det efter hensigten og det lød til at publikum hyggede sig lidt med det inden showet startede. Men det kan man jo selv vurdere når man kommer ind og ser showet.
Og så lige nogle relevante links:
facebook-gruppen for De Udvalgte har vi konkurrencer hvor man kan vinde billetter fra tid til anden og der er faktisk en skattejagt under opsejling.
Er man ikke en af de heldige vindere kan man selv købe sin billet her på billetnet.
Ekstra Bladets anmeldelse kan man læse her.
Vi ses derude!
Kommentarer (11)Skriv ny kommentar
Malene
11. marts 2009 kl. 10:41

Jeg glæder mig til I kommer til Esbjerg :)
Schøt
11. marts 2009 kl. 17:43

Det gør vi også! Det er fedt at være i gang!
Christina
12. marts 2009 kl. 07:06

Jeg er på i Hillerød! Lidt langt væk, men gad næsten ikke vente til i kom på Comedy Zoo :)
Schøt
12. marts 2009 kl. 10:14

Godt valg, for vi kommer heler ikke på Comedy Zoo. Når vi rammer København, så bliver det på Stærekassen i Det Kongelige Teater...
Christina
13. marts 2009 kl. 06:48

Hov... Ja, så er det sgu nok meget smart :).
Hillerød
Frederik Hansen
finurlige_Frede@hotmail.com
13. marts 2009 kl. 12:51

For helvede hvor vi er nogle der glæder os til i rammer Hillerød ! :)
Det bliver så stort :D
Schøt
13. marts 2009 kl. 16:28

Det kan i også rolig gøre. Vi er ved at være skarpe. Det tager altid lidt tid at føle sig til rette i showet, joksne og det hele og i går i BAllerup ramte vi niveau alle sammen - det svingede. Hvis anmelderen der gav og 5 stjerner i Trommen havde været der havde vi fået 7!
Hillerød
Frederik Hansen
Finurlige_frede@hotmail.com
25. marts 2009 kl. 12:57

Hvordan kan det egentlig være at hillerød ikke er med på din tourplan i bunden af siden ? :)

VH
Frederik
Schøt
31. marts 2009 kl. 23:38

Det må være en fejl...
Så det i Vejle
Christoffer Waage
14. maj 2009 kl. 18:56

Michael Schøt var absolut en af de 5 bedste den aften.... fantastisk med noget politisk satire... i enjoy that a great deal... thx :)
;)
Sebastian
Sebastian.munk@gmail.com
19. maj 2009 kl. 16:33

Tak for en fed oplevelse i Ballerup..
Ved du noget om hvornår det udkommer på dvd ?
Og hvad med dit eget one man show, uplolitisk korrekt, er det ude på dvd ?
Kommentarer (11)Skriv ny kommentar
Lapperne op
Jeg er for EU på et helt grundlæggende plan. Jeg er for at holde sammen og være enige.


Modsat at være en flok alt for små lande der bekriger hinanden og er uenige. Det er jeg imod. Jeg er for at være enig og imod at være uenig - hvis du er uenig, så er jeg imod.
Men det der EU-koncept vi har kørende nu, det har sgu nogle besynderlige mærkværdigheder indbygget. F.eks. er der den der tilbagevendende ting med at hele (HELE!) Europa-parlmentet flytter fra Brussel til Strassbourg en gang om måneden - i fire dage - og så tilbage igen. For no apparent reason.
Det er så super mærkeligt at de politikere der tager beslutniger om Europas fremtid ikke kan beslutte, hvor de skal tage beslutningerne henne. Man kunne argumentere for
at det var den første beslutning man tog. Bare for lige at komme i gang med at tage beslutninger, så lige starte med tre nemme; Hvor skal vi tage beslutninger? Hvornår skal vi tage beslutninger? Og hvem skal tage beslutninger? Godt så er vi i gang, skal vi kaste os over servicedirektivet?
En anden ting - jeg hørte i min radio - er at man i Europa-parlamentet stemmer ved håndsoprækning. Det er godt nok old school. Der er 785 medlemmer og så er det bare op med lappen og i gang med at tælle. Jeg har bare svært ved lige at forstille mig Poul Nyrup stå med hånden oppe i 3 timer før de når hen til ham, for at han kan give sin mening til kende om skadedyrs-bekæmpelses-støtte-ordningernes renteudvikling i fjerde kvatal. Jeg er i hvert fald nødt til at forstille mig ham med cykelhjelm på, ellers er det for kedeligt.
Grunden til at de stadig stemmer ved håndsoprækning er - ifølge mennesker i min radio - ikke at de ikke har et elektronisk system, men at den aftale de lavede med producenten af systemet, da det blev installeret, indebærer at der skal betales en afgift hver gang der stemmes! Og det har man ikke råd til!
Brugerbetalt demokrati, det er jo fucking genialt. Sådan burde det være alle steder. Hvis man ikke havde abonnement på demokrati, så kunne man ikke deltage. 599 om året, så havde man den store pakke, hvor man kan stemme til alt. For 299 mellempakken, der var lokalvalg og kirkevalg. Og for 99 kroner om året fik man den lille pakke, der var fuldstændig ligegyldige valg til elevråd, X Factor og Europa-parlamentet.
Kommentarer (16)Skriv ny kommentar
... og nu vi har gang i PC-bashing
Hvis The Matrix kørte på Windows.

Det er sikkert mig der er håbløst bagud, men jeg synes den her er sjov.
Det er faktisk en detalje jeg savner i filmene, man får aldrig at vide hvilken OS de kører på. Det er selvfølgelig onde robotter der styrer jorden, så en lidt fimset brugervenlig OS X, eller OS LXVI eller hvad de er nået til, er nok ikke sandsyneligt. De er nok mere Linux-typerne...
Kommentarer (11)Skriv ny kommentar
Ok, der er dårlige ideer og så er der dårlige ideer
Atomubåde udstyres nu med Windows XP!


Det er Berlingske Business der har den lille, dog skræmmende, historie, at 12 britiske atomubåde efter flere års forberedelse er blevet udstyret med Windows XP. Jeg kan godt lide at det har taget flere år. Det er rart at høre at det fungerer fuldstædig som på alle andre Windows-baserede computere.
Men derudover er det jo bare et grotesk, frygtindgydende projekt, at lægge atomenergiens massive destruktive kræfter i hænderne på en
lille bitte papirklips. "Need help to destroy the world? Click here..."
Jeg har altid syntes at XP var et underligt navn. Jeg forbinder det - lidt nørdet jovel - med rollespils experience points, som også forkortes XP. Men så mangler der et tal til lige at formidle hvor mange XP Windows har. Medmindre det er et level 0 program selvfølgelig. Det ville give mening.
Jeg er, surprise surprise, en mac-bruger. Men med jævnlig mellemrum sidder jeg ved en PC i forbindelse med arbejde og hver gang er det totalt ragnerok af antivirus-pop-up-vinduer, fejlmeldinger på urdu og man
kan stille og roligt godt glemme at checke sin webmail, for lige den slags vinduer må ikke poppe up, forklarer den, mens anti-virus-programmet bare jerner vinduer af i baggrunden og det hele blinker dommedags-agtigt. Man kan håbe at Windows i ubådene kan forhindre krig på den måde, ved bare at drive kaptajnen til vanvid. Selvom affyring af tomahawk-missiler nok ikke er en web-baseret tjeneste. Endnu!
Windows XP i atomubåde, det er sgu nuts. Så skal vi bare have Windows Vista i tanks og så er den verdenskrig stablet på benene helt af sig selv.
Kommentarer (20)Skriv ny kommentar
Ha!
Så gik en af mine jokes sgu i opfyldelse!


Naser Khader har forladt sit eget parti! For helevede mand, det er da utrolig med de politikere der, så tror man lige at man har set det mest åndssvage og så topper de sig selv endnu en gang. Og Amitzbøl? Holy moly et cirkus.
Det vilde er jo at de forventer at vi skal stole på at de kan styre landet, når de tydeligvis ikke engang kan styre deres egen karriere. Naser Khader er jo gået fra at være den mest feterede politiker til at være den mest færdige af slagsen. Nøj han er færdig. Han er jo mere færdig end...
... Ja det er sgu lige svært at finde en færdig-mand reference der kan følge med.
Det er jo også vildt at Gitte Seeberg skrider fordi hun ikke bryder sig om retningen partiet har taget (efter 20 minutter!) og så tager Anders Samuelsen og kører skuden et sted hen, hvor Naser ikke kan overskue det. Har de overhovedet snakket sammen inden de startede?
Man får lidt det indtryk at det hele er startet ved at Naser og Anders har spillet skak mod hinanden over mobiltelefonen og så har en af dem sendt en sms på et tidspunkt, hvor der har stået ...skal vi starte et nyt parti? og så sidder de pludselig til et pressemøde hvor Anders holder
hånden over mikrofonen og hvisker til Naser "Jeg troede du mente skak!".
Det bliver spændende at se hvad Amitzbøl har at byde på i morgen, når han holder pressemøde. Hvis han skal toppe Naser, så er han nødt til at stifte et nyt parti, blive uenig med sig selv under journalisternes spørgsmål og gå fra partiet i protest inden folk har forladt lokalet. Det gad jeg godt at se:
"Nok er nok!"
"Hvad!"
"Hvorfor siger jeg det!?!"
"Hvem er du!?!"
"Jeg kan ikke stå inde for det her længere!"
"Nej, seriøst, hvem ER jeg!?!"
Kommentarer (21)Skriv ny kommentar
Godt nytår
... og så tager vi lige en reklamepause.


2009 byder på en masse stand-up for mit vedkommende. Heldigvis.
12. januar viser TV2 Zulu mit solo-show uPolitisk Korrekt for første gang. Jeg er selv meget tilfreds med optagelserne fra Det Ny Teater, som virkelig ser fede ud og havde et fantastisk publikum i sæderne. Så jeg håber folk kommer til at kunne lide det.
16. januar er der optagelser til næste omgang af stand-up.dk på Comedy Zoo. Der deltager jeg også og Zulu har vist tænkt sig at vise det henover foråret. Tror jeg.
I foråret genoptager TV3 også
visningen af programmet Grillet, hvor jeg fik lov til at grille Naser Khader og Villy Søvndal. Jeg synes simpelthen at det program er super sjovt. Det er en form der passer en stand-up komiker virkelig godt, det med bare at bashe folk. Man skal bare lave punchlines - setup'et sidder jo lige der ved siden af i en stol!
5. marts har vi premiere på De Udvalgte i Trommen i Hørsholm. Det er en tourne med Brian Mørk som vært og Anders Fjelsted, Christian Fuhlendorff, Tobias Dybvad og mig selv, der kommer rundt til spillesteder i hele landet i marts, april og maj. Det glæder jeg mig helt overdrevet til nu, hvor det nærmer sig langsomt. Jeg opdaterer kalenderen længere nede med alle datoerne lige om snart.
Når De Udvalgte rammer København igen starter jeg forberedelserne til efterfølgeren til uPolitisk Korrekt. Jeg har ikke en titel helt på plads endnu, men noget så kedeligt som uPolitisk Korrekt 2 er i spil. Optagelserne er planlagt til slutningen af november 2009 og en del af forberedelserne indebærer at jeg tager på klubtur rundt på landets små klubber med Carsten Eskelund og Christian Fuhlendorff i november. Igen mega optur.
I 2009 vil jeg selvfølgelig forsat skrive håbløst tåbelige ting herinde på regelmæssig basis, så jeg håber at vi ses både her og ude i landet - men nu skal der skrives jokes! Jokes jokes jokes jokes jokes jokes jokes! Godt nytår.
Kommentarer (3)Skriv ny kommentar
"Hallo godless sodomites..."
Jeg er så småt startet forberedelserne til Talegaver.


Brian Mørk og jeg er værter ved dette års Talegaver Til Børn, der til en forandring også slår vejen forbi Odense i år, mellem besøgene i århus og København. Så seks shows, to hvert sted, 27., 28. og 30. december. Der er vist stadig få billetter på billetnet.dk.
At være vært på Talegaver er lidt specielt, fordi den normale værtsfunktion med at hygge om publikum, få nogle grin og klap i gang og varme godt op ryger lidt i anden række og i stedet skal der bruges en del energi på at formidle UNICEFs informationer ud i salen.
Forhåbentlig slipper vi afsted med at
gøre begge dele, men jeg sidder lige nu og læser UNICEFs The State Of The Worlds Children og UNICEF Humanitarian Action Report 2008 - og jeg skriger ikke af grin. Fuck det er deprimerende læsning mand. F.eks. dør der hvert år 9,7 millioner børn under fem år. 9.700.000 børn hver år! Ni millioner syvhundrede tusinde børn HVERT fucking år. Og det vilde ved UNICEF er så, at i forordet står der at det er godt! Fordi 2006 var første år man fik antallet ned under 10 millioner og generelt er det et fald i børnedødelighed på 60% siden 1960, hvor der så døde over 20 millioner børn om året! "... og tag godt imod Thomas Hartmann!"
Hvis der er nogen der lægger inde med sjove jokes om børnedødelighed, så send lige en


mail ik'? Jeg har lidt svært ved at skrive nogle. Primært fordi det viser sig at mit tastatur ikke kan tåle tårer.
Kommentarer (26)Skriv ny kommentar
En vampyrs paradis
Nå ja, hvor er det mørkt. Hele tiden. Jeg vågner aldrig helt på den her årstid.


Jeg har det lidt ligesom Edward Norton i Fight Club, hvor han ikke kan sove og alt er som en kopi af en kopi af en kopi af en kopi. Det hele er lidt sløret og desaturated. Og alt i mit hjem er i øvrigt også fra IKEA, så nu mangler jeg bare et bandmedlem fra Meat Loaf og nogen at slås med, så kører det for mig.
Prøv så at tænke på hvordan det må være at bo endnu længere nord på? Langt oppe i Norge eller Grønland, hvor der bare er mørkt et halvt år af gangen. Så må man jo have det som
en fra en dårlig film. Sneaks On A Plane eller sådan noget.
Der burde være nogle EU-regler omkring lys. Der er så mange direktiver og halløj, der skal sørge for at alt muligt er ens i Europa. At regler er ens, at frugt er ens, at der ikke er nogle konkurrence-forvridende fordele i nogle lande. Hvad med lys! Det er da mega konkurrence- forvridende at der i tre - fire måneder om året er så lidt lys heroppe, at man har lyst til at blæse bøtten af sig selv, bare få at se mundingsildens varme glød, alt imens de render rundt i Italien og Spanien i 15 grader og sol!
De kan jo lave noget hele året, hvor vi bare går i vinterdepression i tre måneder. Den der myte med at vi er
mere effektive i nordeuropa holder jo ikke, det jo bare fordi vi skal indhente det vi er bagud med fra vintermånederne, hvor vi ikke har fået lavet noget som helst.
Vi lægger sag an nu! Mod nogen! åh gud jeg hader nogen! De er de værste!
Det må da kunne lade sig gøre at få jorden til at rotere på den anden led en gang i mellem, så vi lå i the sweet spot. Bare skiftesvis tre måneder den ene vej og så tre måneder den anden vej. Jeg synes altså ikke at det er for meget at forlange. Der må da være en EU komisson for alternative orbitale bevægelser, der kan få det stablet på benene...
Kommentarer (12)Skriv ny kommentar
Jamen så smutter jeg da lige ud i det 21. århundrede...
Jeg forstår ikke at der er steder der stadig ikke tager dankort.


Det virker bare dumstædigt, når butikker nægter at følge med tiden og få sig en dankort-terminal. Jeg ved ikke om dumstædigt er et rigtigt ord, men det er det de er.
Jeg støder på det med jævne mellemrum, hvor man har stået i typisk en form for mad-biks og har sagt: "ni af dem der, sådan en der, 12 af dem der og 71 af dem der, men kan du lave dem uden det der? og så en lille pose af det der og en cola" og så har man købt for 3500 kroner pizza slices - og så kommer den: "Vi tager ikke dankort".
Og man bliver jo altid helt forfjamsket og "Nå!" og "Uh" og "Undskyld, det så jeg ikke" og bakker langsomt ud af
butikken bukkende for at løbe virkelig hurtigt ned af gaden, i håb om at ramme den magiske hastighed, hvor man hopper tilbage i tiden og finder en hæve-automat der kan printe nogle af de der famøse pengesedler man engang har hørt om.
Gad vide om de havde det samme problem dengang man opfandt penge og gik fra at betale med naturalier til at betale med penge? At der bare lå den der smedje der ikke ville give op. "Nej, her tager vi ikke penge desværre. Vi fortrækker betaling i høns eller blowjobs" og så stod man der med sin splinter nye rustning uden en høne i sigte.
Hold kæft jeg er træt af det. Jeg gider ikke mere nu. Næste gang jeg ikke kan betale med dankort, der har været et almindeligt betalingsmiddel i over 20 år, så er det deres problem.
"Vi tager ikke dankort" Nå, hvad vil du så gøre ved det? Alle andre tager dankort. Selv taxaer og de der bitte små kaffe-steder i en knallert eller i en cykel tager dankort din sinke. Jeg har været i en pølsevogn, der tog dankort! Hvis man udviklingsmæssigt ikke kan følge med pølsevognene, så er man jo færdig. Hvis semi-handicappede førtidspensionister - der sælger benmel i tarm, kogt i vand fra den tid hvor man kunne betale med naturalier - ser lyset før dig, så er du jo så færdig at man slet ikke fatter det.
Vi skal jo alle sammen bare sørge for at næste gang vi ikke kan betale med dankort, så svarer vi: "Jamen så smutter jeg da lige ud i det 21. århundrede og finder et andet sted at handle."
Kommentarer (8)Skriv ny kommentar
Watch and learn Dan Andersen
Ja, jeg kan i det mindste linke til noget sjovt så.

Jeg er ret begejstret for den britiske komiker Bill Bailey. Jeg opdagede ham sammen med Dylan Moran da jeg så serien Black Books - og de er absolutte favoritter begge to.
Specielt Baileys sange er helt fantastiske. Især den her fra Part Troll, om faserne af kærlighed. Det er gode sager. Jeg håber at finde hans nye dvd Tinselworm under juletræet.
Kommentarer (12)Skriv ny kommentar
uPolitisk Korrekt
Den 3. november optager jeg mit første one-man show på Det Ny Teaters lille scene, Sceneriet.


Det glæder jeg mig mega meget til! Ideen er lidt at lave noget der minder om HBO Specials. Jeg kan så godt lide den form. Det bliver en times program på Zulu, hvor jeg laver stand-up, kædet sammen af en række klip eller breakers, som har en minimal handling, men som gerne skulle hænge lidt sammen med emnerne i stand-up-delen, så der på den måde kommer et naturligt flow gennem showet, hvor man også kommer lidt ud af salen og får lidt luft fra virkeligheden.
Det med at dele et stand-up show op med klip er noget jeg har pønset på længe, fordi jeg synes stand-up shows på tv/dvd har en tendens til at
blive lidt kedelige i længden. Ikke indholdsmæssigt, men man udnytter bare ikke at man har muligheden for at lave noget visuelt. Mick øghendals "Undskyld" er det der kommer tættest på, men det var en kortfilm, der ikke havde noget med showet at gøre, som han havde klippet op og spredt ud over showet. Så nu eksperimenterer jeg lidt med det. Jeg håber at det ender med at fungerer, som jeg har tænkt det ved skrivebordet.
Jeg bør måske lige understreget, hvis der er nogen der finder på at kigge ned på Sceneriet den 3. nov., at klippene ikke bliver vist der. Det er kun stand-up-delen jeg laver. Altså et show af lidt over en times varighed. Så bliver klippene ligesom efterrationaliseret på bagefter, når man har et overblik over hvilke emner der skal med i det endelige show.


Der er planlagt endnu et show af fuldstændig samme proportioner igen til næste år, november 2009. Har man lyst til at være med til optagelserne nu her den 3. november er der billetter her på billetnet, så kom glad og frisk!
Kommentarer (19)Skriv ny kommentar
Jeg er heller ikke Don Rickles
Grillet på TV3 har også haft besøg af Naser Khader. Her er min tale:


Alle her ved hvem Jan Gintberg er, ingen ved hvem jeg er. Det er fordi jeg har min karriere foran mig, mens Jan Gintberg har sin bag sig.
Vi er to modsatrettede success-kurver og det bliver så her i Grillet på TV3 at vi krydser hinanden.
Så jeg er meget glad for at jeg måtte komme og vi er jo mange forskellige mennesker her i aften, med forskellige baggrunde. Carsten Bang er fra Jylland, Omar er fra Egypten og Jan Monrad er fra kridttiden.
Povl Carstensen har lavet John og Aage i 20 år. Det er fire gange så lang tid, som Elias Ehlers har været kønsmoden. Og det er ikke en gang en joke, prøv at regne efter.
Og så sidder du her Naser Khader, mellem alle de her komikere - og alligevel er det dig det er sværest at tage alvorligt.
Naser, vi kender jo ikke hinanden personligt og jeg er blevet bedt om at komme her og grille dig. Men jeg synes egentlig at du klarer det rigtigt godt selv.
Liberal Alliance, det kører jo ikke
superduber for jer i menings-målingerne må man sige. Sidst jeg checkede, 0,3% af vælgerne ville stemme på jer. Det er fandme ikke meget. Hvis man tænker over det, så er det kun 0,3% mere end mig - og jeg stiller ikke en gang op!
Det er kun 0,3% mere end Josef Fritzel! En bindegal psykopatisk pædofil. Ham burde du altså kunne distancere med mindst 1%!
Men du er det umuliges mester. Det kan jeg godt lide dig for. Den der trang til at udfordrer verden er en kvalitet, jeg identificerer mig med.
Du har f.eks. udgivet en bog sammen med præsten Katrine Lilleør, der hedder Tro mod Tro. Hvis man frivilligt lytter til hvad Katrine Lilleør har at sige, så vil man jo ikke bare udfordrer verden, men også sit mentale helbred.
Nu har jeg ikke læst bogen, men en præst og en politiker, der snakker sammen. Det må virkelig svært at afgøre hvem der lukker mest lort ud. I er jo begge to eksperter i at snakke om fiktive ting der ikke findes. Jeg ved ikke hvad der er mest urealistisk, Jesus eller 40% i skat.
Jeg ville vildt gerne have cracket nogle jokes på dit partiprogram, men jeg kunne ikke lige finde ud af hvad
det var i denne uge.
Først var i Ny Alliance. Nu er i Liberal Alliance. Så man kan ligesom konkludere at i er en alliance. Ikke med vælgerne tydeligvis. Men i har jo valgt side i folketinget, den mørke side, så det må være en alliance med Dansk Folkeparti.
Det forklarer selvfølgelig også hvorfor du kan holde ud at høre på Katrine Lilleør.
Men i er nødt til at skifte parti-navn igen, men det har du selvfølgelig selv regnet ud, går jeg udfra? Oven på sådan en økonomisk krise som vi er i gang med her, hvor alle grådige liberale bliver puttet på hjul og stejle, så er liberal ikke et ord man har lyst til at flage med: "Hey stem på os, vi synes stadig ikke at der skal være nogen regler, det fungerer jo så fint!"
Så nyt navn igen. Men du behøver ikke at bekymre dig om det, for jeg har allerede fundet på jeres nye navn. Kage-Alliance. Alle kan lide kage Naser. Det kan du tydeligvis også godt selv.
Og når du først er Kage-Khader fra Kage Alliancen, så tror jeg at skuden vender. Jeg ville i hvert fald stemme på dig. Og så skal du ikke pludselig lave det om til Råkost-Alliancen eller et aller andet!
Kommentarer (19)Skriv ny kommentar
Nu er jeg jo ikke Jeffrey Ross
Men jeg er på vej ud af døren, over til programmet Grillet på TV3 for at roaste Villy Søvndal. Det her er min tale:


Det er virkelig fedt at være her. Og sammen med de mennesker her. Povl Carstensen, Jan Gintberg, Anne Marie Helger, Jan Monrad - det er jo komikernes kirkegård det her.
Og så er der mig, som ingen ved hvem er. Jeg ved ikke engang hvem jeg selv er.
Det er min debut på TV3, jeg har aldrig været på TV3 før. Det er fordi jeg normalt laver noget fedt.
Og her sidder du så Villy. Blandt alle de her dygtige komikere. Og Simon Jul. For du er jo blevet cool. Det er du jo. Det har taget årevis at bygge op, men du har jo fået et image som værende cool og hip. Og så sidder du her i dag ved siden af Anne Marie Helger og Søren Pind og smadrer det image fuldstændigt. Har din spindoctor fri?
Anne Marie Helger og Søren Pind. Damen med en hat af frugt og manden med en hjerne af frugt.
Anne Marie Helger er jo mere færdig i
show business end Søren Pind i en nævekamp med Ritt Bjerregård.
Men jeg må indrømme at jeg har haft svært ved at skrive en tale der griller dig rigtig godt og grundigt. Som du nok kan høre. Fordi jeg kan godt lide dig. Sådan helt grundlæggende. Og så er det svært at sige noget rigtig grimt. Det er derfor jeg ikke har noget problem med at sige noget grimt om Søren Pind.
Du er sjov Villy. Du er altid god for en sjov bemærkning eller en joke. Selv jeres politik er til grin.
Du har jo forslået, at vi i Danmark skulle have en tidsbank. En bank med med tid. Så hvis man lige stod og havde ti minutter i overskud, så kunne man lige gå ned og sætte dem ind i tidsbanken... Og hvis man så på et andet tidspunkt stod og manglede ti minutter, så kunne man lige gå ned i tidsbanken og håbe på at der ikke var et kvarters kø.
Da dræbersneglene hærgede Danmark, var du også hurtig. Du forslog at man satte hjemmeværnet ind for at bekæmpe dræbersneglene. Du var simpelthen villig til at sende hundredesvis af danske skibberlabskovsædende tyksakker
direkte i døden for at forsvare vores ligusterhæk.
Du kan være en hård mand. Du har bedt Hitz But Tarir om at gå ad helvede til - og det synes jeg er groft. Hvad skulle de dog lave på Amager?
Men du er sgu charmerende Villy. En charmør. Det skal du sgu have. Du er den politiker der sælger mest charmende ud af sine politiske principper. Nu kan du pludselig godt leve med 24-års-reglen, skattestop og EU, fordi der er ministerbiler i udsigt. Men så lige en joke og frem med piben, så bliver det pludselig helt hyggeligt at sælge sin sjæl til djævlen på den måde.
Og med djævlen mener jeg selvfølgelig Helle Thorning Schmidt.
For SF peger jo på Helle Thorning som statsminister. Igen Villy, med alle de vittigheder, kan du ikke tage noget alvorligt længere? Så kunne jeg jo også bare stå her oppe og sige: Kaptajn Haddock som statsminister!
Vi er jo nødt til at tage det alvorligt. For alle ved jo, at når det bliver et rødt flertal efter næste valg, så er det dig vi vil have som statsminister.
Kommentarer (8)Skriv ny kommentar
Hvor er Toby Ziegler?
Jeg elsker at følge med i West Wing, øh eller jeg mener den amerikanske valgkamp.


De taler langsommere, de har dårligere pointer og de har meget mindre karakter, men Obama og McCain er mine nye Bartlet, Santos og Vinick. Det er virkelig topunderholdning for mig at følge med i den amerikanske valgkamp. Jeg æder det råt. Det er den fortabte 8. sæson af West Wing.
Jeg synes dog godt at Bill Clinton kunne være lige så sød overfor Santos, som Bartlet var overfor Obama. Eller hvordan det nu er.
De skifter jo stort set også lige så meget ud i castet i virkeligheden, som de gjorde i de sidste sæsoner af West Wing. Der ryger godt nok nogle rådgivere i svinget en gang i mellem synes jeg. Det skal jo bare have slået en prut som teenagere, så ryger de af frygt for at sætte kampagnerne i dårligt lys.
Bush og Clinton havde måske indhaleret lidt fjolletobak på et tidspunkt og det var tæt på at blive et problem for dem. Obama har røget masser af hash, men han har skrevet om det i en bog og så tæller det åbenbart ikke. Det er lidt sådan en 8 Mile-dynamik. Men han er jo også en neeeeeger og street hiphop-agtig.
Personligt håber jeg faktisk at Vinick eller McCain vinder. Det er bare langt federe hvis det er en republikaner, der vinder, fordi de kører økonomien helt ned i lokummet og så stiger dollaren helt sikker ikke og den falder måske endda endnu mere. Så vil jeg stadig kunne komme på billige ferier til New York og købe elektronik til ingen penge. Optimalt blev Bush lige fire år til og kører det helt i sænk. Fuck verdensfred, menneske-rettigheder og økonomisk stabilitet på verdensplan, som demokraterne står for, det handler om min mulighed for at komme på ferie det her!
Kommentarer (10)Skriv ny kommentar
Snitterne væk fra min kaffe!
Hvorfor er caffe latte egentlig blevet sådan et negativt udtryk i forbindelse med politik?


Pia Kjærsgaard brugte det endnu en gang i sin tale på DFs landsmøde, hvor hun i sin introduktion af en pølsevogn (jeg ved ikke om den skulle holde tale eller hvad) sagde at så kunne de radikale "have deres urtete og caffe latte for sig selv".
Jeg forstår det ikke. Hvad har caffe latte nogensinde gjort nogen? Og urtete røg pludselig også ind og blev et politisk skældsord, hvor kom det fra? Det virker som en politisk hetz mod varme drikke. Om fem år står Pia jo bare og harcelerer mod "alle de radikale med deres fine holdninger og deres caffe latte, og urtete, og varm mælk med honning og gløgg!".
Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der sker, når hun opdager at der er noget der hedder macchiato og cortado. Så er Liberal Alliance færdig. Uha, dem
og deres cortado (udtalt forkert med hårdt d selvfølgelig).
Jeg er totalt for at finde på skældsord, så man kan drille, men man er bare ikke særlig god til det, hvis man vælger et positivt ord. For dejlig cremet latte er der klart at fortrække frem for trist, sur filterkaffe, pulverkaffe eller erstatningskaffe. "Buh, de radikale og deres virkelig gode kaffe", "De radikale du, de kan også lide en god bøf. Føj siger jeg bare!". Det giver jo ingen mening.
Jeg er imod at blande politik og religion, men måske endnu mere imod at man blande politik og kaffe! Det fører ikke noget godt med sig. Se bare på Mellemøsten. De har blandet religion og kaffe! Først opfandt de religion, så de havde en undskyldning for at slå hinanden ihjel og så opfandt de kaffe, så de kunne holde sig vågne og finde på hvordan de skulle gøre det.
Her til sidst bliver det kontroversielt, for jeg synes faktisk ikke at dommere skal have lov til at drikke kaffe.


Det er vigtigt at dommere forbliver neutrale og det kan de jo ikke være, hvis de har taget det åbentlyst politiske standpunkt at drikke f.eks. caffe latte. Dommere skal være objektive og det kan de kun være hvis de ikke har tørklæde på og ikke drikker kaffe. Basta. De må selvfølgelig godt stemme, men det har ikke noget med sagen at gøre.
Kommentarer (24)Skriv ny kommentar