| Ich bin ein fyr fra Frederiksborg |  |  |  | Hvorfor producerer vi aldrig nogle fede ledere i Danmark?

I USA kan de sagtens. På trods af at landet er fucked up på
ret mange måder. De har store kriminalitets-problemer,
fattigdoms-problemer og race-problemer. De skyder hinanden for
et godt ord, de er tykke og usunde, de har stort set ikke
noget socialt sikkerhedsnet og der er ikke lige adgang til
skoler og hospitaler - og alligevel! Roosevelt, Kennedy, Reagan, Clinton,
Obama!
Herhjemme fungerer stort set alt i sammenligning med USA. Vi har
fri adgang til skoler, hospitaler og offentlig transport, vi har efterløn,
vi er flere gange kåret til de lykkeligste
|  |
mennesker i verden, vi er nogle af de rigeste,
nogle af de mest veluddannede - og hvad kan vi komme op med? Nyrup? Fogh!
De mest dødssyge mennesker i hele verden!
Reagan sluttede den kolde krig, Clinton skabte den største vækst i amerikansk økonomi nogensinde,
samtidig med at han fik et blowjob og spillede jazz og Obama er neger! Der er altså
noget at skrive ind i biografierne. Nyrup kørte
med cykelhjelm og Foghs største bidrag til dansk politik var at han ikke blinkede så meget!
Man skulle tro, at her hvor vi har det godt og der er fremragende udfoldelsesmuligheder, der
ville der også opstå store tanker, men nej, der
|  |
skal åbenbart noget
ku klux klan og nogle tornadoer til før folk får store visioner.
Når Lars Løkke, Pia, Lene E, Helle T og Villy sidder der hjemme i ly af regnvejret, kommer
de så virkelig ikke op med mere end "Lad os please boligejerne!" og "Ud med indvandrene!"?
I USA er niveauet bare Roosevelts "Four Freedoms",
Kennedys
"Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country"
og Obamas
"Red states / blue states". I Danmark er det Villys "Hitz but tahrir er de lige dumme eller hvad?" og Pias
"Hey jeg synes faktisk ikke lige at lort på glas er kunst". Nej, men man bliver så stolt over niveauet.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (28) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Og så er vi i gang igen... |  |
Ja bloggen her har ligget brak et stykke tid pga noget EU-direktiv-noget, hvor jeg
har fået penge for ikke at skrive blog-indlæg, så nogle andre bloggere rundt
i Europa også fik nogle hits på deres sider. Næ vent. Det er fordi jeg har været doven mens vi
har kørt DE UDVALGTE-tourne jo - iiihhh jeg bytter altid om på EU-direktiver og
dovenskab.
Anywho, så er jeg i gang igen! With a vengeance! Eller det ved jeg ikke,
det lyder bare fedt. Super. Jeg skal lige i gang igen, kan man mærke det?
Vi starter med lidt reklame. Det er nemlig sommer og det betyder at den normale
travlhed for sådan en som mig ligger sig lidt, og det giver tid til at lave lidt
sjove småting rundt omkring. Jeg har f.eks. sagt ja til at lave en lille bitte
programserie til DRs Pirat-tv, der hedder Dødssyge Jokes. Det går i alt sin
enkelthed ud på at prøve at bryde
|  |
tabu, når tre dødssyge mennesker (en med aids,
en med muskelsvind og en med leukæmi) skal battle om hvilken sygdom der er sjovest.
Det kan kun blive en oplevelse.
I forbindelse med Europa Parlamentsvalget skal jeg sammen med Politiken interviewe
de danske parlaments-kandidater til deres
politiken.tv-side og har fået lovning på, at hvis jeg bare starter straight, så må
jeg gå så meget amok som jeg har lyst til efter to spørgsmål. Det ser jeg frem til
som en pyroman med en flammekaster i et hus fyldt med noget der brænder nemt
og vildt meget.
Et andet lille projekt, som faktisk allerede er færdigt er mini-mini-serien om
Silat-krigeren Emil, der prøver at leve et liv som ninja i Danmark anno 2009. Det ligger
her på zulu.dk. Det er virkelig
dumt. Så dumt at jeg ikke kan lade være med at grine hver
|  |
gang jeg ser Magnus' dumme fjæs og høre den dumme slag-lyd. Man kan godt se
midlerne til at producere for har været ikke-eksisterende og at tiden (læs: pengene)
til at lave det i har været begrænset. Men på trods af turbo venstrehåndsarbejde, så er
det faktisk noget jeg har lyst til at linke til.
Og så slutter vi med to vilde løfter (uha nu dummer jeg mig helt sikkert), men
fra nu af (nej jeg skal bare tie stille) kommer der et blog-indlæg hver (hvorfor
holder jeg ikke bare min kæft?) uge! (kæmpe hat, det kan du jo aldrig overholde) Og
inden for lige om snart kommer der også (og jeg bliver ved mand, jesus, lærer jeg det aldrig?)
en video-side her, så alle de klip der ligger rundt omkring i cyberspace bliver samlet
her (åbenbart ikke). Vi ses (som om).
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (5) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Skal vi have rigtige moskeer i Danmark? |  | Selvfølgelig skal vi det.

Skal de have minarer der larmer udover hele byen? Selvfølgelig skal de ikke det.
Skal vi have kirker i Danmark? Selvfølgelig skal vi det. Skal de have lov til at
bimle med klokker for fuld smadder? Selvfølglig skal de ikke det!
Nøj jeg er træt af kirkeklokker. Jeg bor lige mellem tre kirker, der hver søndag
går amok i en bermuda-trekant af bing-bong. Lige når den ene er færdig tager den næste over
og sådan bliver de ved i hvad der føles som en uendelighed.
Man kan næsten høre på den hule lyd de laver, hvor tom kirken er. Som de sidste
SOS-kald fra kristendommens tomme kirker, kalder
|  |
de melankolsk ud i en virkelighed der forlængst har overhalet dem. Og forstyrrer mig! Jeg er
ikke kristen, hvor skal jeg høre på deres dødsrallen? Send det dog på mail til dem der
er interesseret.
Eller spil noget ordentligt musik. Det er ligesom en tøjbutik der spiller alt for højt
rave-musik, man går ikke derind. Det er ligemeget om det er bryllup eller begravelse,
det er de samme deprimerende "bong... bong... bong" de kører med. lighten up mand! Spil
noget George Michael eller Scissor Sisters.
Det er sigende at de tre kirker her hvor jeg bor meget ofte er tomme til almindelig gudstjenester
(og jo, jeg har stukket hovedet ind et par gange), men synagoen, der også ligger her - og som ikke
siger en lyd -
|  |
har kø ude foran når de holder hvad
det end er de holder.
Der er bare noget ironisk over at selv de mest belastende, larmende naboer, der holder fest til
langt ud på natten på en tirsdag og synger fodboldsange, uden at hænge sedler op til at advare,
aldrig kunne finde på at larme søndag formiddag. For det er alle mennesker enige om er afslapningsdag,
det er en hellig dag, roens dag, dagen til eftertanke - fuldstændig som vi gennem vores opvækst
i et samfund bygget på den evangelisk-lutherske kristendom er opdraget til. De ENESTE der ikke har fattet det
er kirkerne, der søndag formiddag, fuldstændig uden situationsfornemmelse, bryder freden med deres
evindelige BING-BONG-DING-DONG!
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (11) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Lapperne op |  | Jeg er for EU på et helt grundlæggende plan. Jeg er for at holde sammen og være enige.

Modsat at være en flok alt for små lande der bekriger hinanden
og er uenige. Det er jeg imod. Jeg er for at være enig og imod at være uenig
- hvis du er uenig, så er jeg imod.
Men det der EU-koncept vi har kørende nu, det har sgu nogle besynderlige
mærkværdigheder indbygget. F.eks. er der den der tilbagevendende ting med at
hele (HELE!) Europa-parlmentet flytter fra Brussel til Strassbourg en gang om måneden
- i fire dage - og så tilbage igen. For no apparent reason.
Det er så super mærkeligt at de politikere der tager beslutniger om Europas fremtid ikke
kan beslutte, hvor de skal tage beslutningerne henne. Man kunne argumentere for
|  |
at det var den første beslutning man tog. Bare for lige at komme i gang med at
tage beslutninger, så lige starte med tre nemme; Hvor skal vi tage beslutninger?
Hvornår skal vi tage beslutninger? Og hvem skal tage beslutninger? Godt så er vi
i gang, skal vi kaste os over servicedirektivet?
En anden ting - jeg hørte i min radio - er at man i Europa-parlamentet stemmer ved håndsoprækning.
Det er godt nok old school. Der er 785 medlemmer og så er det bare op med lappen og i gang med at tælle.
Jeg har bare svært ved lige at forstille mig Poul Nyrup stå med hånden oppe i 3 timer før de når hen til ham,
for at han kan give sin mening til kende om skadedyrs-bekæmpelses-støtte-ordningernes renteudvikling i
fjerde kvatal. Jeg er i hvert fald nødt til at forstille mig ham med cykelhjelm på, ellers er det for kedeligt.
|  |
Grunden til at de stadig stemmer ved håndsoprækning er - ifølge mennesker i min radio - ikke at de ikke har
et elektronisk system, men at den aftale de lavede med producenten af systemet, da det blev installeret, indebærer
at der skal betales en afgift hver gang der stemmes! Og det har man ikke råd til!
Brugerbetalt demokrati, det er jo fucking genialt. Sådan burde det være alle steder. Hvis man ikke
havde abonnement på demokrati, så kunne man ikke deltage. 599 om året, så havde man den store pakke,
hvor man kan stemme til alt. For 299 mellempakken, der var lokalvalg og kirkevalg. Og for 99 kroner om
året fik man den lille pakke, der var fuldstændig ligegyldige valg til elevråd, X Factor og
Europa-parlamentet.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (16) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Ok, der er dårlige ideer og så er der dårlige ideer |  | Atomubåde udstyres nu med Windows XP!

Det er Berlingske Business
der har den lille, dog skræmmende, historie, at
12 britiske atomubåde efter flere års forberedelse er blevet udstyret med Windows XP.
Jeg kan godt lide at det har taget flere år. Det er rart at høre at det fungerer fuldstædig
som på alle andre Windows-baserede computere.
Men derudover er det jo bare et grotesk, frygtindgydende projekt, at lægge atomenergiens
massive destruktive kræfter i hænderne på en
|  |
lille bitte papirklips. "Need help to destroy the
world? Click here..."
Jeg har altid syntes at XP var et underligt navn. Jeg forbinder det - lidt nørdet jovel -
med rollespils experience points, som også forkortes XP. Men så mangler der et tal
til lige at formidle hvor mange XP Windows har. Medmindre det er et level 0 program selvfølgelig.
Det ville give mening.
Jeg er, surprise surprise, en mac-bruger. Men med jævnlig mellemrum sidder jeg ved en PC i
forbindelse med arbejde og hver gang er det totalt ragnerok af antivirus-pop-up-vinduer,
fejlmeldinger på urdu og man
|  |
kan stille og roligt godt glemme at checke sin webmail, for lige den slags vinduer må ikke poppe
up, forklarer den, mens anti-virus-programmet bare jerner vinduer af i baggrunden og det hele
blinker dommedags-agtigt. Man kan håbe at Windows i ubådene kan forhindre krig på den måde, ved
bare at drive kaptajnen til vanvid. Selvom affyring af tomahawk-missiler nok ikke er en web-baseret
tjeneste. Endnu!
Windows XP i atomubåde, det er sgu nuts. Så skal vi bare have Windows Vista i tanks og
så er den verdenskrig stablet på benene helt af sig selv.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (20) | Skriv ny kommentar |
 |
Windows XPerience Søren Sodavand 19. januar 2009 kl. 08:41
Browseren blokerer popups. Ikke operativsystemet.
Det kunne alligevel være ret fedt med OSX-baserede ubåde. De skulle koste det dobbelte af normale ubåde og yde en lille smule mindre - men de skulle så kunne lyse i mørke og være vildt smalle. De skulle naturligvis leveres med iDeath. |
 |
 |
 |
Thomas 19. januar 2009 kl. 09:47
Ha ha, ja hvis det var Mac der leverede styresystemet, kunne man kun affyre Mac-missiler og de ville ikke detonere, med mindre de ramte et sted hvor de også brugte Mac. Så på den måde ville freden da være sikret! |
 |
 |
 |
Schøt 19. januar 2009 kl. 10:15
iUbåde! Jeg kan lide jeres tankegang! Og iTanks! Nå ja sådan en vil jeg gerne have! |
 |
 |
 |
Fjelle 19. januar 2009 kl. 16:01
Ha-ha, hvis der fandtes en iGun ville du jo skyde dig selv med den! |
 |
 |
 |
Schøt 19. januar 2009 kl. 23:33
... og hvem skulle så hjælpe dig med din iGun!?! |
 |
 |
 |
Fjelle 20. januar 2009 kl. 12:52
Jeg mener jo at du ville være så begejstret, at du bare ville skyde dig selv, for ligesom at få lov at bruge den, og vide at du blev skydt af en iGun!!! Ikke at du ikke vil kunne finde ud af at bruge den. Den vil helt sikkert være enormt nem at bruge. |
 |
 |
 |
Schøt 20. januar 2009 kl. 19:54
... og have plads til 5000 sange, så mn kan have det rigtige soundtrack i ørene, når man plyndrer en bank. |
 |
 |
 |
Fjelle 20. januar 2009 kl. 21:43
Men man kan ikke selv skifte patroner. Det skal gøres på et autoriseret Apple værksted og koster en formue! Bullet Control ;-) |
 |
 |
 |
Fjelle 20. januar 2009 kl. 21:43
...Bullit!!!! |
 |
 |
 |
Apropos dårlige idéer Ditte 22. januar 2009 kl. 14:07
http://www.stille-livskraft.dk/baggrund.html
|
 |
 |
 |
Schøt 22. januar 2009 kl. 18:43
Ølla Trompetbakke!?! Jesus mand. Men hvor er det at jeg har hørt om det før? |
 |
 |
 |
Ditte 22. januar 2009 kl. 23:30
... tror jeg har nævnt det tidligere herinde i en numerologi-snak.. Men den lille bonus-info er nu at jeg har observeret at hendes tidligere navn var .. hold godt fast : Ulla Hornhøj... |
 |
 |
 |
iUlla Ditte 22. januar 2009 kl. 23:30
.... skifter navn til Ølla Trompet-til-det-bakke.. |
 |
 |
 |
Fjelle 23. januar 2009 kl. 15:20
Jeg havde engang en joke om det i en bit om numerologi. Det siger meget om det videnskabelige aspekt i numerologi. Ulla det er næsten ligesom Ølla og en trompet er jo et horn, og en høj er en bakke! Ølla Trompetbakke. Tallene har talt, det bliver 2000,- kr. |
 |
 |
 |
Også mig! Såren Læskedrik 23. januar 2009 kl. 15:52
Åndørs Bjerglokation. Bare rolig, den var gratis. |
 |
 |
 |
Fjelle 24. januar 2009 kl. 13:01
Og du kender ikke engang mine tal?? |
 |
 |
 |
Schøt 25. januar 2009 kl. 00:38
Så er jeg mere til Ænterz Skrantområde |
 |
 |
 |
Anagrammer er faktisk også lidt undervurderede... ! Ditte 25. januar 2009 kl. 19:02
... Estland Fejders! .. eller Delt Dejse Frans?
|
 |
 |
 |
Christina 25. januar 2009 kl. 20:24
Navnelege er skægge. Det synes de også på Zulu, hvor det vælger at præsentere uPolitisk Korrekt ved at udtale Schøt som Skøt. Super. |
 |
 |
 |
Schøt 25. januar 2009 kl. 21:35
Ja, det hører jeg. Top prof, det må man sige : ) |
 |
| Kommentarer (20) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| En vampyrs paradis |  | Nå ja, hvor er det mørkt. Hele tiden. Jeg vågner aldrig helt på den her årstid.

Jeg har det lidt ligesom Edward Norton i Fight Club, hvor han ikke kan sove
og alt er som en kopi af en kopi af en kopi af en kopi. Det hele er lidt sløret og
desaturated. Og alt i mit hjem er i øvrigt også fra IKEA, så nu mangler jeg bare
et bandmedlem fra Meat Loaf og nogen at slås med, så kører det for mig.
Prøv så at tænke på hvordan det må være at bo endnu længere nord på? Langt oppe i
Norge eller Grønland, hvor der bare er mørkt et halvt år af gangen. Så må man jo have
det som
|  |
en fra en dårlig film. Sneaks On A Plane eller sådan noget.
Der burde være nogle EU-regler omkring lys. Der er så mange direktiver og halløj, der skal
sørge for at alt muligt er ens i Europa. At regler er ens, at frugt er ens, at der ikke er
nogle konkurrence-forvridende fordele i nogle lande. Hvad med lys! Det er da mega konkurrence-
forvridende at der i tre - fire måneder om året er så lidt lys heroppe, at man har lyst
til at blæse bøtten af sig selv, bare få at se mundingsildens varme glød, alt imens de
render rundt i Italien og Spanien i 15 grader og sol!
De kan jo lave noget hele året, hvor vi bare går i vinterdepression i tre måneder. Den
der myte med at vi er
|  |
mere effektive i nordeuropa holder jo ikke, det jo bare fordi vi skal
indhente det vi er bagud med fra vintermånederne, hvor vi ikke har fået lavet noget som helst.
Vi lægger sag an nu! Mod nogen! åh gud jeg hader nogen! De er de værste!
Det må da kunne lade sig
gøre at få jorden til at rotere på den anden led en gang i mellem, så vi lå i the sweet spot.
Bare skiftesvis tre måneder den ene vej og så tre måneder den anden vej. Jeg synes
altså ikke at det er for meget at forlange. Der må da være en EU komisson for alternative
orbitale bevægelser, der kan få det stablet på benene...
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (12) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Jamen så smutter jeg da lige ud i det 21. århundrede... |  | Jeg forstår ikke at der er steder der stadig ikke tager dankort.

Det virker bare dumstædigt, når butikker nægter at følge med tiden og få sig en
dankort-terminal. Jeg ved ikke om dumstædigt er et rigtigt ord, men det er det de er.
Jeg støder på det med jævne mellemrum, hvor man har stået i typisk en form for
mad-biks og har sagt: "ni af dem der, sådan en der, 12 af dem der og 71 af dem der, men kan du lave
dem uden det der? og så en lille pose af det der og en cola" og så har man købt for
3500 kroner pizza slices - og så kommer den: "Vi tager ikke dankort".
Og man bliver jo altid helt forfjamsket og "Nå!" og "Uh" og "Undskyld, det så jeg ikke"
og bakker langsomt ud af
|  |
butikken bukkende for at løbe virkelig hurtigt ned af gaden,
i håb om at ramme den magiske hastighed, hvor man hopper tilbage i tiden og finder
en hæve-automat der kan printe nogle af de der famøse pengesedler man engang har hørt om.
Gad vide om de havde det samme problem dengang man opfandt penge og gik fra at betale med
naturalier til at betale med penge? At der bare lå den der smedje der ikke ville give op.
"Nej, her tager vi ikke penge desværre. Vi fortrækker betaling i høns eller blowjobs" og
så stod man der med sin splinter nye rustning uden en høne i sigte.
Hold kæft jeg er træt af det. Jeg gider ikke mere nu. Næste gang jeg ikke kan betale med
dankort, der har været et almindeligt betalingsmiddel i over 20 år, så er det deres problem.
|  |
"Vi tager ikke dankort" Nå, hvad vil du så gøre ved det? Alle andre tager dankort. Selv
taxaer og de der bitte små kaffe-steder i en knallert eller i en cykel tager dankort
din sinke. Jeg har været i en pølsevogn, der tog dankort! Hvis man udviklingsmæssigt
ikke kan følge med pølsevognene, så er man jo færdig. Hvis semi-handicappede førtidspensionister -
der sælger benmel i tarm, kogt i vand fra den tid hvor man kunne betale med naturalier - ser lyset før dig, så
er du jo så færdig at man slet ikke fatter det.
Vi skal jo alle sammen bare sørge for at næste gang vi ikke kan betale med dankort,
så svarer vi: "Jamen så smutter jeg da lige ud i det 21. århundrede og finder et andet sted
at handle."
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (8) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| uPolitisk Korrekt |  | Den 3. november optager jeg mit første one-man show på Det Ny Teaters lille scene, Sceneriet.

Det glæder jeg mig mega meget til! Ideen er lidt at lave noget der minder om HBO Specials.
Jeg kan så godt lide den form. Det bliver en times program på Zulu, hvor jeg laver
stand-up, kædet sammen af en række klip eller breakers, som har en minimal handling,
men som gerne skulle hænge lidt sammen med emnerne i stand-up-delen, så der på den
måde kommer et naturligt flow gennem showet, hvor man også kommer lidt ud af
salen og får lidt luft fra virkeligheden.
Det med at dele et stand-up show op med klip er noget jeg har pønset på længe,
fordi jeg synes stand-up shows på tv/dvd har en tendens til at
|  |
blive lidt kedelige i længden.
Ikke indholdsmæssigt, men man udnytter bare ikke at man har muligheden for at lave noget
visuelt. Mick øghendals "Undskyld" er det der kommer tættest på, men det var en kortfilm,
der ikke havde noget med showet at gøre, som han havde klippet op og spredt ud over showet.
Så nu eksperimenterer jeg lidt med det. Jeg håber at det ender med at fungerer, som jeg har
tænkt det ved skrivebordet.
Jeg bør måske lige understreget, hvis der er nogen der finder på at kigge ned på Sceneriet den 3. nov., at
klippene ikke bliver vist der. Det er kun stand-up-delen jeg laver. Altså et show af lidt over en
times varighed. Så bliver klippene ligesom efterrationaliseret på bagefter, når man har
et overblik over hvilke emner der skal med i det endelige show.
|  |
Der er planlagt endnu et show af fuldstændig samme proportioner igen til næste år, november 2009. Har man
lyst til at være med til optagelserne nu her den 3. november er der billetter
her
på billetnet, så kom glad og frisk!
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (19) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Jeg er heller ikke Don Rickles |  | Grillet på TV3 har også haft besøg af Naser Khader. Her er min tale:

Alle her ved hvem Jan Gintberg er, ingen ved hvem jeg er. Det er fordi jeg har
min karriere foran mig, mens Jan Gintberg har sin bag sig.
Vi er to modsatrettede success-kurver og det bliver så her i Grillet på TV3
at vi krydser hinanden.
Så jeg er meget glad for at jeg måtte komme og vi er jo mange forskellige
mennesker her i aften, med forskellige baggrunde. Carsten Bang er fra Jylland,
Omar er fra Egypten og Jan Monrad er fra kridttiden.
Povl Carstensen har lavet John og Aage i 20 år. Det er fire gange så lang tid, som
Elias Ehlers har været kønsmoden. Og det er ikke en gang en joke, prøv at regne efter.
Og så sidder du her Naser Khader, mellem alle de her komikere - og alligevel er
det dig det er sværest at tage alvorligt.
Naser, vi kender jo ikke hinanden personligt og jeg er blevet bedt om at komme
her og grille dig. Men jeg synes egentlig at du klarer det rigtigt godt selv.
Liberal Alliance, det kører jo ikke
|  |
superduber for jer i menings-målingerne må
man sige. Sidst jeg checkede, 0,3% af vælgerne ville stemme på jer. Det er
fandme ikke meget. Hvis man tænker over det, så er det kun 0,3% mere end mig
- og jeg stiller ikke en gang op!
Det er kun 0,3% mere end Josef Fritzel! En bindegal psykopatisk pædofil. Ham
burde du altså kunne distancere med mindst 1%!
Men du er det umuliges mester. Det kan jeg godt lide dig for. Den der trang til
at udfordrer verden er en kvalitet, jeg identificerer mig med.
Du har f.eks. udgivet en bog sammen med præsten Katrine Lilleør, der hedder Tro
mod Tro. Hvis man frivilligt lytter til hvad Katrine Lilleør har at sige, så vil
man jo ikke bare udfordrer verden, men også sit mentale helbred.
Nu har jeg ikke læst bogen, men en præst og en politiker, der snakker sammen. Det
må virkelig svært at afgøre hvem der lukker mest lort ud. I er jo begge to
eksperter i at snakke om fiktive ting der ikke findes. Jeg ved ikke hvad der er
mest urealistisk, Jesus eller 40% i skat.
Jeg ville vildt gerne have cracket nogle jokes på dit partiprogram, men jeg
kunne ikke lige finde ud af hvad
|  |
det var i denne uge.
Først var i Ny Alliance. Nu er i Liberal Alliance. Så man kan ligesom konkludere
at i er en alliance. Ikke med vælgerne tydeligvis. Men i har jo valgt side i
folketinget, den mørke side, så det må være en alliance med Dansk Folkeparti.
Det forklarer selvfølgelig også hvorfor du kan holde ud at høre på Katrine Lilleør.
Men i er nødt til at skifte parti-navn igen, men det har du selvfølgelig selv
regnet ud, går jeg udfra? Oven på sådan en økonomisk krise som vi er i gang med
her, hvor alle grådige liberale bliver puttet på hjul og stejle, så er liberal
ikke et ord man har lyst til at flage med: "Hey stem på os, vi synes stadig
ikke at der skal være nogen regler, det fungerer jo så fint!"
Så nyt navn igen. Men du behøver ikke at bekymre dig om det, for jeg har allerede
fundet på jeres nye navn. Kage-Alliance. Alle kan lide kage Naser. Det kan du
tydeligvis også godt selv.
Og når du først er Kage-Khader fra Kage Alliancen, så tror jeg at skuden vender.
Jeg ville i hvert fald stemme på dig. Og så skal du ikke pludselig lave det om til
Råkost-Alliancen eller et aller andet!
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (19) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Nu er jeg jo ikke Jeffrey Ross |  | Men jeg er på vej ud af døren, over til programmet Grillet på TV3 for at roaste Villy Søvndal. Det her er min tale:

Det er virkelig fedt at være her. Og sammen med de mennesker her. Povl Carstensen,
Jan Gintberg, Anne Marie Helger, Jan Monrad - det er jo komikernes kirkegård det her.
Og så er der mig, som ingen ved hvem er. Jeg ved ikke engang hvem jeg selv er.
Det er min debut på TV3, jeg har aldrig været på TV3 før. Det er fordi jeg normalt
laver noget fedt.
Og her sidder du så Villy. Blandt alle de her dygtige komikere. Og Simon Jul. For
du er jo blevet cool. Det er du jo. Det har taget årevis at bygge op, men du har
jo fået et image som værende cool og hip. Og så sidder du her i dag ved siden af
Anne Marie Helger og Søren Pind og smadrer det image fuldstændigt. Har din
spindoctor fri?
Anne Marie Helger og Søren Pind. Damen med en hat af frugt og manden med en hjerne af frugt.
Anne Marie Helger er jo mere færdig i
|  |
show business end Søren Pind i en nævekamp med Ritt Bjerregård.
Men jeg må indrømme at jeg har haft svært ved at skrive en tale der griller dig rigtig godt og
grundigt. Som du nok kan høre. Fordi jeg kan godt lide dig. Sådan helt grundlæggende. Og så er
det svært at sige noget rigtig grimt. Det er derfor jeg ikke har noget problem med at sige
noget grimt om Søren Pind.
Du er sjov Villy. Du er altid god for en sjov bemærkning eller en joke. Selv jeres politik er
til grin.
Du har jo forslået, at vi i Danmark skulle have en tidsbank. En bank med med tid. Så hvis man
lige stod og havde ti minutter i overskud, så kunne man lige gå ned og sætte dem ind i
tidsbanken... Og hvis man så på et andet tidspunkt stod og manglede ti minutter, så kunne man
lige gå ned i tidsbanken og håbe på at der ikke var et kvarters kø.
Da dræbersneglene hærgede Danmark, var du også hurtig. Du forslog at man satte hjemmeværnet
ind for at bekæmpe dræbersneglene. Du var simpelthen villig til at sende hundredesvis af danske
skibberlabskovsædende tyksakker
|  |
direkte i døden for at forsvare vores ligusterhæk.
Du kan være en hård mand. Du har bedt Hitz But Tarir om at gå ad helvede til - og det synes jeg
er groft. Hvad skulle de dog lave på Amager?
Men du er sgu charmerende Villy. En charmør. Det skal du sgu have. Du er den politiker der
sælger mest charmende ud af sine politiske principper. Nu kan du pludselig godt leve med
24-års-reglen, skattestop og EU, fordi der er ministerbiler i udsigt. Men så lige en joke
og frem med piben, så bliver det pludselig helt hyggeligt at sælge sin sjæl til djævlen
på den måde.
Og med djævlen mener jeg selvfølgelig Helle Thorning Schmidt.
For SF peger jo på Helle Thorning som statsminister. Igen Villy, med alle de vittigheder,
kan du ikke tage noget alvorligt længere? Så kunne jeg jo også bare stå her oppe og sige:
Kaptajn Haddock som statsminister!
Vi er jo nødt til at tage det alvorligt. For alle ved jo, at når det bliver et rødt flertal
efter næste valg, så er det dig vi vil have som statsminister.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (8) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Snitterne væk fra min kaffe! |  | Hvorfor er caffe latte egentlig blevet sådan et negativt udtryk i forbindelse med politik?

Pia Kjærsgaard brugte det endnu en gang i sin tale på DFs landsmøde, hvor hun i sin
introduktion af en pølsevogn (jeg ved ikke om den skulle holde tale eller hvad)
sagde at så kunne de radikale "have deres urtete og caffe latte for sig selv".
Jeg forstår det ikke. Hvad har caffe latte nogensinde gjort nogen? Og urtete røg
pludselig også ind og blev et politisk skældsord, hvor kom det fra? Det virker
som en politisk hetz mod varme drikke. Om fem år står Pia jo bare og harcelerer
mod "alle de radikale med deres fine holdninger og deres caffe latte, og urtete,
og varm mælk med honning og gløgg!".
Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der sker, når hun opdager at der er noget der
hedder macchiato og cortado. Så er Liberal Alliance færdig. Uha, dem
|  |
og deres cortado
(udtalt forkert med hårdt d selvfølgelig).
Jeg er totalt for at finde på skældsord, så man kan drille, men man er bare ikke særlig
god til det, hvis man vælger et positivt ord. For dejlig cremet latte er der klart at
fortrække frem for trist, sur filterkaffe, pulverkaffe eller erstatningskaffe.
"Buh, de radikale og deres virkelig gode kaffe", "De radikale du, de kan også lide en
god bøf. Føj siger jeg bare!". Det giver jo ingen mening.
Jeg er imod at blande politik og religion, men måske endnu mere imod at man
blande politik og kaffe! Det fører ikke noget godt med sig. Se bare på Mellemøsten. De har blandet religion og kaffe! Først opfandt de religion,
så de havde en undskyldning for at slå hinanden ihjel og så opfandt de kaffe, så de
kunne holde sig vågne og finde på hvordan de skulle gøre det.
Her til sidst bliver det kontroversielt, for jeg synes faktisk ikke at dommere skal have lov til
at drikke kaffe.
|  |
Det er vigtigt at dommere forbliver neutrale og det kan de jo ikke være,
hvis de har taget det åbentlyst politiske standpunkt at drikke f.eks. caffe latte. Dommere skal
være objektive og det kan de kun være hvis de ikke har tørklæde på og ikke drikker kaffe. Basta.
De må selvfølgelig godt stemme, men det har ikke noget med sagen at gøre.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (24) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |