| Ich bin ein fyr fra Frederiksborg |  |  |  | Hvorfor producerer vi aldrig nogle fede ledere i Danmark?

I USA kan de sagtens. På trods af at landet er fucked up på
ret mange måder. De har store kriminalitets-problemer,
fattigdoms-problemer og race-problemer. De skyder hinanden for
et godt ord, de er tykke og usunde, de har stort set ikke
noget socialt sikkerhedsnet og der er ikke lige adgang til
skoler og hospitaler - og alligevel! Roosevelt, Kennedy, Reagan, Clinton,
Obama!
Herhjemme fungerer stort set alt i sammenligning med USA. Vi har
fri adgang til skoler, hospitaler og offentlig transport, vi har efterløn,
vi er flere gange kåret til de lykkeligste
|  |
mennesker i verden, vi er nogle af de rigeste,
nogle af de mest veluddannede - og hvad kan vi komme op med? Nyrup? Fogh!
De mest dødssyge mennesker i hele verden!
Reagan sluttede den kolde krig, Clinton skabte den største vækst i amerikansk økonomi nogensinde,
samtidig med at han fik et blowjob og spillede jazz og Obama er neger! Der er altså
noget at skrive ind i biografierne. Nyrup kørte
med cykelhjelm og Foghs største bidrag til dansk politik var at han ikke blinkede så meget!
Man skulle tro, at her hvor vi har det godt og der er fremragende udfoldelsesmuligheder, der
ville der også opstå store tanker, men nej, der
|  |
skal åbenbart noget
ku klux klan og nogle tornadoer til før folk får store visioner.
Når Lars Løkke, Pia, Lene E, Helle T og Villy sidder der hjemme i ly af regnvejret, kommer
de så virkelig ikke op med mere end "Lad os please boligejerne!" og "Ud med indvandrene!"?
I USA er niveauet bare Roosevelts "Four Freedoms",
Kennedys
"Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country"
og Obamas
"Red states / blue states". I Danmark er det Villys "Hitz but tahrir er de lige dumme eller hvad?" og Pias
"Hey jeg synes faktisk ikke lige at lort på glas er kunst". Nej, men man bliver så stolt over niveauet.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (28) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Ha! |  | Så gik en af mine jokes sgu i opfyldelse!

Naser Khader har forladt sit eget parti! For helevede mand, det er
da utrolig med de politikere der, så tror man lige at man har set
det mest åndssvage og så topper de sig selv endnu en gang. Og Amitzbøl?
Holy moly et cirkus.
Det vilde er jo at de forventer at vi skal stole på at de kan styre landet, når de
tydeligvis ikke engang kan styre deres egen karriere. Naser Khader er jo gået fra at være
den mest feterede politiker til at være den mest færdige af slagsen. Nøj han er færdig. Han
er jo mere færdig end...
|  |
... Ja det er sgu lige svært at finde en færdig-mand reference der kan
følge med.
Det er jo også vildt at Gitte Seeberg skrider fordi hun ikke bryder sig om retningen partiet har
taget (efter 20 minutter!) og så tager Anders Samuelsen og kører skuden et sted hen, hvor Naser
ikke kan overskue det. Har de overhovedet snakket sammen inden de startede?
Man får lidt det indtryk at det hele er startet ved at Naser og Anders har spillet skak mod hinanden
over mobiltelefonen og så har en af dem sendt en sms på et tidspunkt, hvor der har stået ...skal vi
starte et nyt parti? og så sidder de pludselig til et pressemøde hvor Anders holder
|  |
hånden
over mikrofonen og hvisker til Naser "Jeg troede du mente skak!".
Det bliver spændende at se hvad Amitzbøl har at byde på i morgen, når han holder
pressemøde. Hvis han skal toppe Naser, så er han nødt til at stifte et nyt parti, blive uenig med sig selv
under journalisternes spørgsmål og gå fra partiet i protest inden folk har forladt
lokalet. Det gad jeg godt at se:
"Nok er nok!"
"Hvad!"
"Hvorfor siger jeg det!?!"
"Hvem er du!?!"
"Jeg kan ikke stå inde for det her længere!"
"Nej, seriøst, hvem ER jeg!?!"
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (21) | Skriv ny kommentar |
 |
bis 5. januar 2009 kl. 22:39
Jeg tror ikke engang Kasparov ville kalde Ny Alliances levetid for et langt parti skak. Vel snarere lyn skak. Egentlig er det vel slet ikke et spil mere, når nu kongen er væltet. |
 |
 |
 |
Schøt 5. januar 2009 kl. 22:51
Du har ret, de har nok nærmere spillet klodsmajor. Eller store-fede-idioter-spil. |
 |
 |
 |
Hanne Frank hanne.langniss.frank@gmail.com 6. januar 2009 kl. 12:01
Spillet er helt klart klodsmajor.. Hvem kan blive længst tid på pinden uden at blive væltet? ;) Men det bliver da først rigtig tragi-komisk, hvis Ammnitzbøl og Khader går sammen om et nyt parti.. Så kan man da ikke skyde sig selv mere i foden. Det er da lige til en kvaje-bajer eller ti for at tage den mest utroværdige og latterliggjorte politiker med på holdet. Det blir spændende at se, hva der sker på borgen kl. 13.. Men der er helt sikkert masser af joke materiale.. ;) |
 |
 |
 |
Schøt 6. januar 2009 kl. 19:26
Borgerligt Centrum blev det til. Og med samme fine bagvæg af papir med parti-logo på, som de Ny Alliance blev præsenteret. Det er kronede dage for parti-logo-trykker-branchen! |
 |
 |
 |
Lin 6. januar 2009 kl. 21:34
Så er vi vel et skridt tættere på Kage Alliance, nu hvor Khader er fri igen.. |
 |
 |
 |
Schøt 6. januar 2009 kl. 22:27
Og det er jo næsten stensikkert at efter næste valg, så er alle de der nye små-partier gået i sig selv igen og De Radikale er tilbage hvor de startede... spild af tid og spalteplads. |
 |
 |
 |
Esther 6. januar 2009 kl. 23:22
Men er der ikke forholdsvis meget andet der også er det? Jeg er da blevet interesseret i politik fordi det er tosser der sjosker rundt på Borgen! |
 |
 |
 |
Schøt 7. januar 2009 kl. 09:46
hvilket jo ville være en helt almindelig måde for et reality program at fange din opmærksomhed, men når det er vores folkestyre er det lidt trist... |
 |
 |
 |
Esther 7. januar 2009 kl. 21:04
Point taken. Det er lidt småærgeligt, ja. |
 |
 |
 |
klaus 8. januar 2009 kl. 21:33
Har du virkelig lavet en joke på at Naser forlader Alliancen? Du har før fået godt materiale ud af umiidelbart tørre emner, så den der gad jeg godt have hørt. |
 |
 |
 |
Schøt 8. januar 2009 kl. 22:35
Du kan læse første version i nederste indlæg i blog'en her... |
 |
 |
 |
Klaus 11. januar 2009 kl. 22:24
Ok, den havde jeg glemt.
Apropos Khader-jokes så ærgeligt at TV3 udskød grillet. Dine grillspyd til Khader vil bære præg af at være leveret for lang tid siden. De burde invitere Khader ind hver 3-4 måned, grille ham med hvad han nu har lavet siden sidst og sende det dagen efter. |
 |
 |
 |
Schøt 11. januar 2009 kl. 23:27
Der er klart nogen man brude grille med jævne mellemrum, bare så man fik det hele med - men jeg tror nu at de klipper Grillet, så det ikke ser for mærkeligt ud. Det kan de sagtens. |
 |
 |
 |
mc 12. januar 2009 kl. 15:48
jeg er også spændt på det grillet-program, hvor der falder virkelig mange jokes om alle finn nørbygaards millioner. nu kommer det bare til at virke sært meta-ironisk |
 |
 |
 |
Schøt 12. januar 2009 kl. 17:51
Ja, de er blevet straffet for at udskyde programrækken, må man sige... |
 |
 |
 |
... Luna Jørgensen 15. januar 2009 kl. 22:19
Nu kommer jeg lige her og spørger om noget, der overhovedet ikke har med emnet at gøre. Håber det er okay? Så sad min kæreste og jeg og så dit ualmindeligt morsomme one man show på zulu, for derefter at undersøge hvordan det kunne skaffes på dvd. Er det mig der er fuldstændig håbløs i min søgen, eller kan det virkelig tænkes at der ikke eksisterer nogen dvd? Skandale...! Kan man forvente at det næste show kommer på dvd, eller må vi bare være klar på at optage?
Mvh. Luna |
 |
 |
 |
Schøt 15. januar 2009 kl. 23:57
Man må køre så off topic, som man overhovedet kan finde på.
Det er rigtigt nok ikke på dvd. Men mange tak for rosen. |
 |
 |
 |
Lasse Rimmer 17. januar 2009 kl. 00:02
Tjek denne her 18 minutter inde: http://www.thedailyshow.com/full-episodes/index.jhtml?episodeId=215914
Newsweek-redaktør laver Michael Schøt-joke (næsten)! |
 |
 |
 |
Schøt 17. januar 2009 kl. 16:41
Jeg skal huske at komme på før ham fremover! Selvom han lidt mangler en punchline.
Jeg har altid hadet mit eget citat-fusk i den joke. For den helt rigtige uoverenstemmelse er vist at "skønne jomfruer" ligger tæt op af "hvide rosiner" - folk fattede bare altid bjælle hvis man prøvede at forklare det hele - så vupti, så skar jeg da lige to ord af... |
 |
 |
 |
Malene 17. januar 2009 kl. 23:12
Er du sikker på du ikke blander Amitzbøl og Christian Fuhlendorf sammen - dialogen i slutningen af artiklen minder en del om noget fra "Mit 1. onemanshow" :) |
 |
 |
 |
Schøt 18. januar 2009 kl. 09:11
Det har du ret i. De to minder faktisk lidt om hinanden. Snakker med sig selv, samme sexuelle observans osv. Den springende forskel på Fuhlen og Simon Emil er nok at hvis Fuhlen lavede et parti, så ville jeg stemme på ham... |
 |
| Kommentarer (21) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Jeg er heller ikke Don Rickles |  | Grillet på TV3 har også haft besøg af Naser Khader. Her er min tale:

Alle her ved hvem Jan Gintberg er, ingen ved hvem jeg er. Det er fordi jeg har
min karriere foran mig, mens Jan Gintberg har sin bag sig.
Vi er to modsatrettede success-kurver og det bliver så her i Grillet på TV3
at vi krydser hinanden.
Så jeg er meget glad for at jeg måtte komme og vi er jo mange forskellige
mennesker her i aften, med forskellige baggrunde. Carsten Bang er fra Jylland,
Omar er fra Egypten og Jan Monrad er fra kridttiden.
Povl Carstensen har lavet John og Aage i 20 år. Det er fire gange så lang tid, som
Elias Ehlers har været kønsmoden. Og det er ikke en gang en joke, prøv at regne efter.
Og så sidder du her Naser Khader, mellem alle de her komikere - og alligevel er
det dig det er sværest at tage alvorligt.
Naser, vi kender jo ikke hinanden personligt og jeg er blevet bedt om at komme
her og grille dig. Men jeg synes egentlig at du klarer det rigtigt godt selv.
Liberal Alliance, det kører jo ikke
|  |
superduber for jer i menings-målingerne må
man sige. Sidst jeg checkede, 0,3% af vælgerne ville stemme på jer. Det er
fandme ikke meget. Hvis man tænker over det, så er det kun 0,3% mere end mig
- og jeg stiller ikke en gang op!
Det er kun 0,3% mere end Josef Fritzel! En bindegal psykopatisk pædofil. Ham
burde du altså kunne distancere med mindst 1%!
Men du er det umuliges mester. Det kan jeg godt lide dig for. Den der trang til
at udfordrer verden er en kvalitet, jeg identificerer mig med.
Du har f.eks. udgivet en bog sammen med præsten Katrine Lilleør, der hedder Tro
mod Tro. Hvis man frivilligt lytter til hvad Katrine Lilleør har at sige, så vil
man jo ikke bare udfordrer verden, men også sit mentale helbred.
Nu har jeg ikke læst bogen, men en præst og en politiker, der snakker sammen. Det
må virkelig svært at afgøre hvem der lukker mest lort ud. I er jo begge to
eksperter i at snakke om fiktive ting der ikke findes. Jeg ved ikke hvad der er
mest urealistisk, Jesus eller 40% i skat.
Jeg ville vildt gerne have cracket nogle jokes på dit partiprogram, men jeg
kunne ikke lige finde ud af hvad
|  |
det var i denne uge.
Først var i Ny Alliance. Nu er i Liberal Alliance. Så man kan ligesom konkludere
at i er en alliance. Ikke med vælgerne tydeligvis. Men i har jo valgt side i
folketinget, den mørke side, så det må være en alliance med Dansk Folkeparti.
Det forklarer selvfølgelig også hvorfor du kan holde ud at høre på Katrine Lilleør.
Men i er nødt til at skifte parti-navn igen, men det har du selvfølgelig selv
regnet ud, går jeg udfra? Oven på sådan en økonomisk krise som vi er i gang med
her, hvor alle grådige liberale bliver puttet på hjul og stejle, så er liberal
ikke et ord man har lyst til at flage med: "Hey stem på os, vi synes stadig
ikke at der skal være nogen regler, det fungerer jo så fint!"
Så nyt navn igen. Men du behøver ikke at bekymre dig om det, for jeg har allerede
fundet på jeres nye navn. Kage-Alliance. Alle kan lide kage Naser. Det kan du
tydeligvis også godt selv.
Og når du først er Kage-Khader fra Kage Alliancen, så tror jeg at skuden vender.
Jeg ville i hvert fald stemme på dig. Og så skal du ikke pludselig lave det om til
Råkost-Alliancen eller et aller andet!
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (19) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |
| Snitterne væk fra min kaffe! |  | Hvorfor er caffe latte egentlig blevet sådan et negativt udtryk i forbindelse med politik?

Pia Kjærsgaard brugte det endnu en gang i sin tale på DFs landsmøde, hvor hun i sin
introduktion af en pølsevogn (jeg ved ikke om den skulle holde tale eller hvad)
sagde at så kunne de radikale "have deres urtete og caffe latte for sig selv".
Jeg forstår det ikke. Hvad har caffe latte nogensinde gjort nogen? Og urtete røg
pludselig også ind og blev et politisk skældsord, hvor kom det fra? Det virker
som en politisk hetz mod varme drikke. Om fem år står Pia jo bare og harcelerer
mod "alle de radikale med deres fine holdninger og deres caffe latte, og urtete,
og varm mælk med honning og gløgg!".
Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der sker, når hun opdager at der er noget der
hedder macchiato og cortado. Så er Liberal Alliance færdig. Uha, dem
|  |
og deres cortado
(udtalt forkert med hårdt d selvfølgelig).
Jeg er totalt for at finde på skældsord, så man kan drille, men man er bare ikke særlig
god til det, hvis man vælger et positivt ord. For dejlig cremet latte er der klart at
fortrække frem for trist, sur filterkaffe, pulverkaffe eller erstatningskaffe.
"Buh, de radikale og deres virkelig gode kaffe", "De radikale du, de kan også lide en
god bøf. Føj siger jeg bare!". Det giver jo ingen mening.
Jeg er imod at blande politik og religion, men måske endnu mere imod at man
blande politik og kaffe! Det fører ikke noget godt med sig. Se bare på Mellemøsten. De har blandet religion og kaffe! Først opfandt de religion,
så de havde en undskyldning for at slå hinanden ihjel og så opfandt de kaffe, så de
kunne holde sig vågne og finde på hvordan de skulle gøre det.
Her til sidst bliver det kontroversielt, for jeg synes faktisk ikke at dommere skal have lov til
at drikke kaffe.
|  |
Det er vigtigt at dommere forbliver neutrale og det kan de jo ikke være,
hvis de har taget det åbentlyst politiske standpunkt at drikke f.eks. caffe latte. Dommere skal
være objektive og det kan de kun være hvis de ikke har tørklæde på og ikke drikker kaffe. Basta.
De må selvfølgelig godt stemme, men det har ikke noget med sagen at gøre.
|
|
 |
 |
 |
| Kommentarer (24) | Skriv ny kommentar |
 |
 |
 |